1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for M. C. Poulsen og C. M. Petersen
ID 2292. Graven er markeret med en sleben granittavle med hvid skrift. Graven ligger på Kegnæs kirkegård. To gamle marmortavler med samme indskrift blev i 1946 erstattet med den nuværende granitplade, der bærer begges navne.
Inskription:
Mads Chr. Poulsen Underjæger Nr 207 1. Forst.-Jægerkorps 3. Komp., født i Lægind Thisted Amt, død 12. Mai 1849. Christian M. Petersen 4. Inf. Batl. 1. Komp., født i København, død 19. Mai 1849.
Kegnæs kirkebog beretter om de to faldne:
Mads Chr. Poulsen, underjæger nr 207 af 1. Forstærknings Jægerkorps 3. Kompagni. En søn af Poul Krogh i Lægind, Thisted amt. Han døde hos parcellist Jørgen Jørgensen (smed) i Bredsten, 28 år gammel. Hans stamliste blev mig af kompagnikommandør Falkenberg tilstillet. Død 12. maj 1849, begravet 15. maj 1849.
Christian Mathias Petersen, menig af 4. Infanteri-Bataillons 1. Kompagni nr 310, født i København. Om hans videre familieforhold kunne ingen videre efterretninger gives. Han dræbte sig selv ved et skud i sit kvarter hos parcellist Peter Hansen Wolf i Sadbjerg. Af kommandøren for 4. Linie-bataillon, Blau (?), givet en erklæring derhen, at intet var til hinder for at liget begravedes i al stilhed. Han blev 28 år gammel. Død 19. maj 1849, begravet 22. maj 1849.
Kilder:- "Soldatergrave og mindesten for faldne i de slesvigske krige på Sundeved og Als" af J. Raben
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.