1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for civilkusk Hans J. Jessen
ID 2028. Hans Jørgensen Jessen var civilkusk nr. 28 ved 1. Divisions proviantkolonne. Han havde som 65-årig meldt sig frivilligt som civilkusk ved krigsudbruddet i 1864 og døde på Augustenborg Lazaret den 1. marts 1864.
Inskription:
Her hviler Hans J. Jessen født i Traasbøl d. 6. Novbr. 1798, død paa Augustenborg Lazaret d. 1. Marts 1864.
I Hjemmet hist, hvor der er godt at være. Vi samles vist, og skilles aldrig mere.
Hans Jørgensen Jessen var født den 6. november 1798 i Tråsbøl, Felsted sogn, Aabenraa amt og døde på Augustenborg lazaret den 1. marts 1864, begravet på Augustenborg kirkegård den 3. marts 1864. Søn af bolsmand Jørgen Jessen og Anne Hansen. Gift med Kirstine Jørgensen, med hvem han fik fire børn. Bolsmand (hufner) i Tråsbøl, Felsted sogn. I 1860 var han aftægtsmand hos sin ældste søn.
Gravstedet er markeret med et sort jernkors med hvid skrift.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.