1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for kaptajn Lundbye
ID 10916. Familiegravsted på Garnisons kirkegården i København med kaptajn Siegvard [Sigvard] Urne Rosenvinge Lundbye, der i Krigen 1864 var bataljonskommandør ved 2. Regiment.
På gravstenen står:
Familiegravsten for capitain Siegvard Urne Rosenvinge Lundbye R. af D.
F. 16. juni 1820 falden ved Dybbøl 18. april 1864
og hustru Charlotte Lundbye f. Ernst
Om personen:
Kaptajn ved 2. Infanteriregiment Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye, født 16. juni 1820 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 18. april 1864, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 27. april. Søn af artillerikaptajn Joachim Theodor Lundbye og Cathrine Bonnevie. Gift 1852 med Charlotte Caroline Augusta Ernst (1824-1868), med hvem han fik fem børn.
Lundby gennemgik fra 1839 Landkadetakademiet og udnævntes til sekondløjtnant ved 7. Linjeinfanteribataljon 1842. Senere blev han premierløjtnant (1848) og kaptajn (1850). Han deltog med hæder i Treårskrigen, mens hans ældre broder, den kendte maler Johan Thomas Lundbye, mistede livet ved en tragisk ulykke ved Bedsted. I 1864 var han atter i felten og forsvarede Skanse IV den 18. april, men måtte til sidst overgive sig. Straks efter faldt han for en hannoveransk soldats kugle. - R. 1849. - Hans enke tillagdes rang med majors enker.
Cohen 1864/90: Sigvard Urne Rosenvinge Lundby.
Kilder:- Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2018
Der er knyttet 3 arkivalier til denne artikel.
Mindesten for kaptajn S. U. R. Lundbye
ID 1096. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger i Skanse 4. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 30. marts 1938.
Capitain af 2det Inf. Reg. S. U. R. Lundbye
ID 429. Kaptajn Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye ved 2. Regiment var den 18. april chef for regimentets 2. Bataljon i stedet for major Johan Ditlev Høst, der var syg. Lundbye ledede forsvaret af den danske Skanse 4 under kampen den 18. april 1864. Efter skansen var omringet og prøjsiske tropper var trængt ind i selve skansen, overgiver han sig med hele skansebesætningen.
Kaptajn Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye
ID 8648. Fotografi med portræt af Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye, der deltog i krigen 1864 som kaptajn og kommandør for 2. Regiments 2. Bataljon.
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.