1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for Johan Philip Hindenburg
ID 10913. Gravsted på Garnisons kirkegården i københavn for Johan Philip Hindenburg, der deltog i Krigen 1864 som premierløjtnant ved 4. Regiment.
På stenen står:
Philip Hindenburg
Premierlieutenant i 4de Infant. Regtm. R. af D.
Født d. 8. octbr. 1833 falden ved Arnkilsøre paa Als d. 29. juni 1864.
Generalmajor Wilhelm Hindenburg
[resten kunne ikke læses]
Om personen:
Premierløjtnant ved 4. Infanteriregiment Johan Philip Hindenburg, født 8. oktober 1833 i København (Garnisons), såret under kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snogbæk lazaret 29. juni, begravet på Garnisons Kirkegård 22. juli. Søn af stabskaptajn, senere generalmajor Wilhelm August Gottlieb Hindenburg og Johanne Marie Margrethe Lorentzen. ? Ugift.
Kadet 1851, sekondløjtnant 1852, premierløjtnant april 1864. ? R. 1864.
I 1864 deltog han i forsvaret af Dannevirke og Dybbøl. På Als kommanderede han en feltvagt på Arnkilsøre, men såredes dødeligt da fjenden gjorde landgang. Fjenden førte ham til lazarettet i Snogbæk, hvor han udåndede samme dag. Han blev begravet på Nybøl kirkegård, men få uger senere blev hans lig gravet op og ført til København. To dage før sin død blev Hindenburg benådet med Ridderkorset, men nåede aldrig at modtage det. I stedet blev det lagt på hans kiste, da han blev begravet i København.
Cohen 1864/103: Johan Philip Hindenburg.
Kilder:- Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.
Mindesten for premierløjtnant Hindenburg
ID 2201. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på Arnkil (Kær Halvø) ud til Alssund lige syd for Vesterhage. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 9. marts 1938.
Sekondløjtnant Hindenburg
ID 10086. Sekondløjtnant Alfred Thorvald Hindenburg var adjudant 2. Regiment 2. Bataljon.
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.