1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for Holger Scheel Gyldenfeldt
ID 10911. Familiegravsted på Garnisons kirkegården i København med kaptajn Holger Scheel Gyldenfeldt, der i Krigen 1864 var kommandør for 10. Regiment 2. kompagni.
På stenen står:
Capitain bataillonskommandeur Holger Schell Gyldenfeldt
[kunne ikke læses]
falden ved Dybbøl 19. marts 1864
Augusta Frederikke Gyldenfeldt født Garlieb
[kunne ikke læses]
Kaptajn ved 10. Infanteriregiment Holger Scheel Gyldenfeldt, født 3. maj 1817 i København (Garnisons), faldet ved Dybbøl 19. marts 1864, begravet på Garnisons kirkegård 30. marts. Søn af overauditør, senere byfoged Hans Henrik Gyldenfeldt og Barbara Marie Risting. ? Gift 1853 med Augusta Frederikke Garlieb (1827-88), med hvem han fik en søn og tre døtre.
Kadet 1831, sekondløjtnant 1837, premierløjtnant 1842, kaptajn 1849. ? R. 1848.
Gyldenfeldt deltog i kampene ved Schleswig og Dybbøl i Treårskrigen og kommanderede en overgang Odense Frikorps. I 1864 rykkede han atter i felten, denne gang som chef for 10. Infanteriregiments 2. kompagni. Den 18. april tog han og adjudanten Carlson opstilling nord for Skanse II, hvor en fjendtlig granat faldt og dræbte dem begge. Begge blev begravet side om side på Garnisons kirkegård.
Cohen 1864/128: Holger Scheel Gyldenfeldt.
Kilder:- Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2018
Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.
Mindesten for kaptajn Gyldenfeldt og løjtnant Carlsen
ID 1227. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på nordsiden af skanse 2. Stenen er rejst af "Kommiteen til rejsning af mindesten for faldne i de slesvigske krige" den 14. juli 1937.
Capitain H. S. Gyldenfeldt, af 10de Inf. Reg.
ID 403. Kaptajn Holger Scheel Gyldenfeldt ved 10. Regiment var chef for regimentets 2. Bataljon. Han havde den 19. marts 1864 søgt dækning lige nord for Skanse 2 sammen med sin adjudant sekondløjtnant Carlson, da en granat fra Broagerland slog ned i voldkronen på Skanse 2 og granatstumperne fra granaten dræbte dem begge samt en menig på stedet.
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.