1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten over faldne sømænd
ID 10897. Mindesten på Holmens Kirkegård over 6 faldne sømænd i krigen 1864.
På stenen står:
Til minde om
helbefaren Niels Danielsen
halvbefaren Carl Jørgensen
faldne i fregatten Sjælland under Rügen 17. marts 1864.
Seilmager Theodor Anker, + 19. marts 1864
Halvbefaren Carl Dietz, + 19. marts 1864
Halvbefaren Christian Pedersen, + 22. marts 1864
Saarede i fregatten Sjælland under Rügen 17. marts 1864.
og værnepligtig Søren Madsen, + 22. mai 1864
Saaret i fregatten Jylland ved Helgoland 9. mai 1864.
Reistes denne sten i 1885
Om personerne på mindestenen:
- Helbefaren på fregatten Sjælland Niels Peter Thorvald Danielsen, født ca. 1834 i København faldet ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, begravet på Holmens kirkegård 25. marts. Søn af vognmandskarl Andreas Danielsen og Caroline Marie Hem. Boede med forældrene i Skindergade 32 (1840) og Lille Strandstræde 66 (1845). Holmens kirkebog: Indrulleret styrmand af 1. distrikt, Københavns sørulle, litra H, nr. 129. 30 år, ugift, Lille Strandstræde 18. Cohen 1864/177: Niels Peter Thorvald Danielsen.
- Halvbefaren på fregatten Sjælland Carl Christian Jørgensen, født ca. 1843, faldet ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, begravet på Holmens kirkegård 23. marts. Holmens kirkebog: Indrulleret matros af 4. distrikt, Odense amts 113. lægd, litra K, nr. 108. 21 år, ugift. Cohen 1864/177: Carl Christian Jørgensen.
- Halvbefaren på fregatten Sjælland, sejlmager Thorvald Theodor Anker, født ca. 1834 i København, såret ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, død på Søetatens lazaret 19. marts, begravet på Holmens kirkegård 24. marts. Søn af styrmand Hans Hansen Anker og Marie Elisabeth Henningsen. Sejlmagerlærling hos Thomas Rønne, Nyhavn 21 (1850). Holmens kirkebog: Sejlmager, helbefaren matros af 1. distrikt, København, nr. 2263. 29 år, gift, Badstuestræde 13. Cohen 1864/177: Thorvald Theodor Ancker.
- Halvbefaren på fregatten Sjælland Carl Christian Deist, født 4. juli 1841 i Egholm, Horslunde sogn, konfirmeret 1857, såret ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, amputeret, død på Søetatens lazaret 19. marts, begravet på Holmens kirkegård 26. marts. Søn af indsidder Fritz Carlsen Deist og Charlotte Amalie Prunch. Holmens kirkebog: Indrulleret matros af 3. distrikt, Maribo amts 69. lægd, nr. 24. 26 år. Cohen 1864/177: Carl Christian Deitz.
- Halvbefaren på fregatten Sjælland Christian Pedersen, født ca. 1844, såret ombord på fregatten ved Rügen 17. marts 1864, død på Søetatens lazaret 22. marts, begravet på Holmens kirkegård 30. marts. Holmens kirkebog: Indrulleret matros af 3. distrikt, Maribo amts 102. lægd, litra M, nr. 3. 20 år, ugift. Cohen 1864/177: Christian Petersen.
- Halvbefaren af 8. udskrivningsdistrikt, nr. 75 Søren Madsen, født 14. december 1840 i Tinnet, Skærup sogn, Vejle amt, konfirmeret 1855 i Skærup kirke, såret ombord på fregatten Jylland ved Helgoland 9. maj 1864, død af hjernebetændelse på Søetatens hospital 22. maj, begravet på Holmens kirkegård 26. maj. Søn af husmand Mads Madsen og Karen Augustinusdatter. Smed i Vejlby sogn. Konstabel 1862. Tilgangsrullen for 3. udskrivningsdistrikt 1861, 268. lægd (Vejlby), nr. L 75. Cohen 1864/177: Søren Madsen.
- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2018
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.