Efter at have fået den glædelige nyhed om erobringen af Dybbøl rejser den preussiske Kong Wilhelm kort efter til Slesvig, hvor han ankommer den 21. april. Samme dag afholder de preussiske tropper en sejrsparade til ære for den preussiske konge på markerne mellem Gråsten og Adsbøl. Næsten 20.000 mand marcherer forbi Kong Wilhelm i deres uniform fra slaget, med erobrede faner og egeløv på felthuerne som tegn på sejren.
Danskerne opgiver Fredericia-fæstningen
Efter nederlaget ved Dybbøl beordrer den danske krigsminister Lundby til alles forundring en tilbagetrækning af tropperne fra den langt stærkere Fredericia fæstning. Der er her tale om en egentlig permanent fæstning og ikke et forstærket feltværk, som Dybbølstillingen var.
Krigsminister Lundby vil med beslutningen styrke forsvaret af Als og Nørrejylland. Ordren bliver hurtigt udført natten mellem den 28. og 29. april, hvorved danskerne nu har mistet den sidste flankestilling i Jylland. Den danske hær har altså bortset fra den 4. division i Nørrejylland mistet sine offensive muligheder og er tvunget til at koncentrere sig om et passivt forsvar af Als og Fyn.
Den preussisk-østrigske hær er ikke længere tvunget til at binde stærke stridskræfter både ved Dybbøl og Fredericia, men kan vælge at koncentrere kræfterne. Den danske hær er derimod tvunget til at splitte sine i forvejen beskedne kræfter i tre dele – på Als, på Fyn og i Nørrejylland.
Den østrigske flåde ankommer
Den danske flåde har indtil nu været totalt dominerende og dermed været i stand til at blokere de tyske havne. Men efter måneders forberedelse er den østrigske flåde fra baser i Adriaterhavet omsider på vej gennem den engelske kanal. Den østrigske flåde er den danske flåde numerisk overlegen, så nu er danskernes herredømme til søs alvorligt truet.
Danskerne har løbende modtaget meldinger om den østrigske flådes sejlads fra Adriaterhavet og til den engelske kanal. Man er derfor forberedt på østrigernes snarlige komme.
Den danske eskadre i Nordsøen forstærkes den 5. maj, så den nu er på to fregatter og en korvet. Eskadrens opgave er at møde den østrigske fortrop, inden den østrigske hovedstyrke når op. Danskerne forventer at kunne slå den østrigske fortrop, som skulle bestå af to fregatter samt et antal preussiske kanonbåde.
Den østrigske eskadre under ledelse af kaptajn Tegetthoff har ordre til hurtigst muligt at angribe den danske flådeeskadre. Den 9. maj om morgenen modtager Tegetthoff melding om, at den danske eskadre er i farvandet ved øen Helgoland. Han stikker derfor straks i søen igen for at gå danskerne i møde.
Kl. 10 sigter danskerne i første omgang røgen fra det britiske krigsskib “Aurora”, som skal hævde britisk territorialfarvand omkring Helgoland, der var britisk siden 1814. Kort efter ses også røgen fra de østrigske skibe (2 østrigske fregatter og 3 preussiske kanonbåde), og kursen sættes direkte mod disse. Den østrigske eskadre har ligeledes sigtet danskerne og nu sejler de to eskadrer for fuld damp imod hinanden.
Kl. 13.45 åbner østrigerne ild på ca. 4 km afstand. I de følgende timer ligger de to eskadrer overfor hinanden, og der kæmpes indædt fra begge sider. Efterhånden begynder den danske ild at gøre sin virkning, da danskerne formår at koncentrere skydningen mod det østrigske kommandoskib “Schwarzenberg”. Henad kl. 4 må “Schwarzenberg” med brændende fokkemast trække sig ud af kampen og sætte kursen mod Helgoland for dermed at redde skibet ind på neutralt område. Den anden østrigske fregat “Radetzky” lægger sig dygtigt imellem, og godt hjulpet af en rorskade på den hurtigste danske fregat “Jylland”, lykkes det at redde alle skibene ind på det neutrale område.
Den danske eskadre kaldes nu tilbage til Norge, hvorefter man begiver sig til København, da en våbenhvile nu træder i kraft. Den østrigsk-preussiske eskadre sejler i ly af mørket og med slukkede lanterne til Cuxhaven, hvor skaderne fra kampen kan blive udbedrede.
Våbenhvile og forhandlinger
På engelsk initiativ indledes den 25. april forhandlinger i London (kaldet Londonkonferencen) med de implicerede parter. I første omgang aftales en våbenhvile, som træder i kraft den 12. maj.
På konferencen drøftes forskellige delinger af Slesvig samt en løsning ved en folkeafstemning eller en voldgift – dvs. at en tredjepart trækker en grænse.
På kortet kan man se de forskellige grænse- og mæglingsforslag, som havde været på bordet under Londonkonferencen samt den endelige grænsedragning ved Kongeåen.
Forhandlingerne i London bryder endeligt sammen den 20. juni, da danskerne ikke vil acceptere en løsning ved en voldgift. Man står fast på en grænse ved Dannevirke.