1. Slesvig bliver tysk

I 1865 bliver Preussen og Østrig enige om at dele Slesvig-Holsten imellem sig, således at Østrig skal styre Holsten og Preussen Slesvig. Lauenborg bliver ved samme lejlighed indlemmet i Preussen.

Magtkampen indenfor det tyske Forbund mellem de to tidligere allierede Østrig og Preussen udarter sig i 1866 til regulær krig. Danmark bliver af både Østrig og Preussen tilbudt en alliance. Begge parter stiller til gengæld Danmark en grænserevision i udsigt! Forhandlingerne når dog ikke at føre til et resultat. Nederlagene ved Olmütz (Olonence) og Königgrätz (Sadowa) tvinger Østrig til at bede om våbenhvile efter kun 6 ugers kamp.

Som et resultat af de efterfølgende fredsforhandlinger i Praha indlemmes Slesvig og Holsten samt en række andre tyske stater i kongeriget Preussen. Der bliver dog ved den franske kejsers mellemkomst i fredstraktaten indføjet den såkaldte §5, som giver mulighed for, at den nordslesvigske befolkning på et senere tidspunkt kan stemme om sit statsretslige tilhørsforhold (altså om Nordslesvig skal være dansk eller tysk).

Det tyske Forbund opløses, og i 1867 oprettes på preussisk initiativ Det nordtyske Forbund, som totalt domineres af Preussen. Preussens stilling blandt de tyske stater er nu markant styrket.

Frankrig føler sig i stigende grad truet af det nye, stærke Preussen, og man frygter dannelsen af et stortysk rige under preussisk ledelse. I sommeren 1870 finder man den franske ære gået for nær i et spørgsmål om tronfølgen i Spanien. Frankrig føler sig tvunget til at erklære Preussen krig den 19. juli 1870, selvom det franske forsvar er meget dårligt forberedt og det preussiske tilsvarende godt forberedt. Den franske befolkning har fået indtryk af at det franske militær er blevet moderniseret og vil kunne klare enhver tænkelig modstander. Planerne er bare langt fra gennemført, hvilket Preussen udmærket er klar over.

Som forventet af den preussiske kansler Bismarck fører den franske krigserklæring til at alle tyske stater slutter op om Preussen. Den tyske mobilisering er meget veltilrettelagt og gennemføres i et for den tid uhørt tempo. På kun 2 uger har man via dygtig brug af det veludbyggede jernbanenet bragt en moderne organiseret og veluddannet hær på 384.000 mand frem til den franske grænse. På fransk side har man kun formået at samle en hær på 244.000 mand.

Den preussiske fæstning ved Sønderborg bliver erklæret i belejringstilstand og styrken i fæstningen forøges til 4.000 mand.

En fransk udsending kommer den 1. august til København for at drøfte en mulig dansk militær deltagelse i krigen. Samtidig ankrer en fransk flåde på 8 panserfregatter op syd for Skagen som optakt til en landsætning af et fransk ekspeditionskorps og en blokade af de tyske østersøhavne.

Den danske folkestemning kræver dansk deltagelse i krigen! Forhandlingerne resulterer i et forslag om dansk deltagelse i krigen under forudsætning af at en stærk fransk flåde sikrer de danske farvande, samt at en fransk landgangsstyrke på 40.000 mand føres frem til østersøområdet. Den franske styrke skal i forening med et dansk korps på 20.000 mand angribe Preussen nordfra gennem Slesvig.

Der indløber nu alarmerende meldinger om store tyske sejre i Nordfrankrig. Den danske interesse for deltagelse i krigen kølnes, og sagen løber ud i sandet. Den 1. september lider en fransk armé et stort nederlag ved Sedan, hvor den franske kejser Napoleon III endda bliver taget til fange! Nederlaget udløser revolution i Paris, og kejserinden flygter til England.

Efter sejren ved Sedan koncentrerer tyskerne sig om at belejre Metz og Paris. Metz kapitulerer i slutningen af oktober, hvorefter tyskerne går mere offensivt til værks mod de resterende franske arméer. Paris overgiver sig den 27. januar 1871 og krigen slutter reelt den 28. februar 1871. Den 10. maj 1871 underskrives fredstraktaten i Frankfurt am Main. Krigen mod Frankrig førte til den ønskede samling af de nord- og sydtyske stater. Den 18. januar 1871 udråbes den preussiske konge til kejser af de tyske fyrster i spejlsalen på slottet Versailles (lige udenfor Paris). Det nye tyske kejserrige er dermed grundlagt, og Berlin er det nye Tysklands hovedstad.

Den 30. september 1872 afsløres et tyske sejrsmonument på Dybbøl (Düppel Denkmal) samtidig med et tilsvarende men lidt mindre ved Arnkil på Als. De tyske sejre i krigen mod Danmark skal markeres, da man anser sejren over Danmark i 1864 som det første vigtige skridt i retning af dannelsen af det nye tyske kejserrige. Dybbøl er et navn, som alle tyskere skal kende.

Monumentet på Dybbøl er 22 m højt (ifølge en senere opmåling 24 m) og bygget henover fundamentet til blokhuset i den oprindelige danske skanse 4. Det skal med sin imponerende størrelse og nygotisk og understrege det nye Tysklands storhed.

Over soklen på monumentet er der 3 relieffer som viser:

På den sidste side står: “Dem bei Erstürmung der Düppeler Schanzen am 18. April 1864 siegreich Gefallenen zum fortdauernden Angedenken”.

Den 18. april 1914 fejrer den tyske del af lokalbefolkningen 50-året for sejren på Dybbøl med et stort festoptog fra Ringridderpladsen i Sønderborg og op til det tyske sejrsmonument på Dybbøl Banke, hvor der er festtaler og kransenedlæggelse ved de tyske fællesgrave.

Den store jubilæumsfest holdes den 29. – 30. juni, 50-året for erobringen af Als. Her deltager omkring 2000 tyske krigsveteraner fra hele Tyskland og Østrig, og der holdes taler af bl.a. den tyske kejser bror, Prins Heinrich. Et telegram med meddelelsen om mordet på den østrigske kronprins i Sarajevo tvinger prinsen Heinrich til at afbryde besøget og ile hjem. Mordet varslede Første Verdenskrigs komme og festen blev dermed det tyske kejserhus’ sidste manifestation i Nordslesvig.

I 1919-20 afholdes flere folkeafstemninger for at regulere Tysklands grænser på demokratisk vis. En af disse folkeafstemninger resulterer i at det nuværende Sønderjylland bliver en del af Danmark. Afstemningen i Slesvig var en af i alt 6 folkeafstemninger, som holdtes i Europa efter den Første Verdenskrig.

Folkeafstemningerne byggede på princippet om national selvbestemmelsesret. Den dansk-tyske grænsedragning fra 1920 er sammen med Østrigs grænser mod Slovenien og Ungarn de eneste som har overlevet til i dag.

I maj 1945 bombesprænges det tyske sejrmonument på Dybbøl og kort efter sejrsmonumentet på Arnkil. I august samme år sprænges Bismarck tårnet på Knivsbjerg (et nationalt mødested for hjemmetyskerne i Sønderjylland). Det var dog kun selve tårnet som sprængtes, da den store bronzestatue af rigskansler Bismarck af frygt for hærværk allerede i 1919 var blevet fjernet og transporteret til Aschberg i Sydslesvig, hvor den stadig står. Politiets efterforskning, der ikke var synderlig effektiv, afslørede ikke gerningsmændene, som antagelig havde tilknytning til modstandsbevægelsen.

Indtil 2001 afholdtes hvert år den 18. april en dansk og en tysk ceremoni på Dybbøl Banke. Den danske ceremoni var kl. 10 og den tyske afholdtes senere samme eftermiddag. I 2002 deltog for første gang som repræsentanter for Bundeswehr et kompagni tyske soldater uden våben i den danske militære ceremoni på Dybbøl Banke ved Fællesgravene. De deltog dog ikke i den efterfølgende parade gennem Sønderborg. Den danske ceremoni fortsatte på denne måde med indbudte tyske gæster indtil 2010. Dette år holdt den tyske ambassadør i Danmark for første gang tale ved ceremonien på Dybbøl Banke.

Fra 2011 er ceremonien blevet et fælles dansk-tysk anliggende, hvor dansk og tysk militær deltager på lige fod med våben og faner i såvel ceremoni som parade gennem Sønderborg by. Marchen går fra Dybbøl Banke til Kasernen i Gerlachsgade med Slesvigske Musikkorps i front efterfulgt af et dansk fanekommando, et bevæbnet dansk kommando, et tysk fanekommando og et til slut tysk bevæbnet kommando.

“1864 – Da Europa gik af lave”, Johs. Nielsen (Odense 1987).
“1864 – Fra helstat til nationalstat”, John Christensen & Henrik Stevnsborg (Forlaget EMIL 1998).
“Den dansk-tyske krig 1864”, udgivet af Generalstaben (København 1891).
“Der deutsch-Dänische Krieg 1864”, udgivet af Großen Generalstabe (Berlin 1886).
“Statistiske meddelelser angaaende den danske krigsmagt”, udarbejdet ved Generalstaben (København 1867).
“Statistisk-topografisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig”, J. P. Trap (København 1864).
“Dybbøl Mølle – Monument & Museum”, Inge Adriansen (1997).
www.forsvaret.dk