< 10. april 1864 >
Skudt i grus
Preusserne anlægger fire morterbatterier foran skanserne.
Af Lars Lindeberg, 1964
Dybbølskanserne var i nogenlunde kampdygtig stand om morgenen den 10. april 1864. Hele natten havde en tæt tåge ligget over egnen og gjort det mulig for danskerne at arbejde uforstyrret på at udbedre de skader, den foregående dags beskydning havde forvoldt.
Også preusserne benyttede sig af tågen og anlagde fire morterbatterier bag deres ny parallel, og kl. 10 om formiddagen, da tågen var lettet, åbnede de ild mod skanserne, samtidig med de øvrige preussiske batterier også genoptog skydningen.
Løjtnant Charles Laustrup i 16. Regiment fortæller: "Den 10. april gjorde vi for første gang bekendtskab med bomberne fra fjendens nyopførte morterbatterier. De var egentlig ganske interessante i begyndelsen. De kom ikke som spidsgranaterne i flade baner og med den infernalske hastighed, som karakteriserede projektilerne fra de riflede kanoner. De bevægede sig tværtimod med en tilsyneladende langsomhed og værdig ro i en mægtig bue, ganske synlige for det blotte øje. Under hele deres flugt gennem luften frembragte de en lyd, som nærmest lignede et bornholmerurs tikken, kun i hurtigere takt. Når de landede i blød jord, lød der et dumpt klask. Så blev de i regelen liggende en tid, indtil ilden i brandrøret nåede sprængladningen. Så sprang de med et vældigt brag og sendte stumperne hvinende til alle sider. Stumperne gik altid opad i buer ud til siderne, og altså ovenover dem, der var nærmest."
Preussernes batterier afgav i alt 4.743 skud den dag, til tider faldt 12 skud i minuttet. Hatten på Dybbøl Mølle blev skudt ned, og skaderne i skanserne var om aftenen så store, at overkommandoen måtte sætte et ekstra regiment ind på at udbedre dem. Under beskydningen dræbtes 12 og 18 blev såret.
Syd for Horsens kom det til kamp den dag. Den resulterede i, at Østre Strejfkorps blev kastet ud af Horsens. Preussernes tab var tre døde og seks sårede. Danskernes tab var en død, en såret, og en fangen. Efter kampen tog korpset stilling mellem Gjedved og Tvingstrup.
I sin stilling syd for Skanderborg fulgte General Hegermann-Lindencrone så godt han kunne med i begivenhederne foran Dybbøl, og den 10. sendte han en officer til Fredericia for at foreslå byens kommandant, General Lunding, at de i fællesskab skulle rykke sydpå og true Dybbøls belejre i ryggen.
Foran Fredericia var alt roligt.
