• Krigen 1864
  • 1864 dage
  • 1864-Tidende
  • Rute 1864
  • 1864 arkiv
  • Medie-arkiv
  • Links
  • Dansk Dansk Dansk da
  • English English English en
Historiecenter Dybbøl Banke
  • Hvad sker der?
    • Hvad sker der?
    • Soldaterbyen
  • Hvad tilbyder vi?
    • Hvad tilbyder vi?
    • Oplev 1864
    • Undervisning
    • Teambuilding for virksomheder
  • Åbningstider + priser
  • Køb billet
  • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • En lærerig oplevelse
    • Aktiviteter for børn
    • Fonden Dybbøl Banke
    • Centrets tilblivelse
    • Pressemeddelelser
    • Kontakt os
  • Om Dybbøl Mølle
    • Dybbøl Mølle
    • DSI Dybbøl Mølle
    • Møllens historie
  • Menu Menu
Du er her: Start1 / 1864-Tidende

1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.

<   2. April 1864   >

Sønderborg bombarderes

Overgangen til Als udsættes i sidste øjeblik på grund af stormvejr.

Af Lars Lindeberg, 1964

Kl. 14 den 2. april 1864 åbnede preusserne ild fra deres nye batterier bag parallellen, og samtidig forstærkede Broager-batterierne deres skydning.

På besætningen i de danske skanser virkede det som et ildoverfald, og det kan ikke undre. De preussiske batterier afgav i alt 3.721 skud mod kun 48 dagen i forvejen. Granaterne anrettede betydelig skade på værker og materiel, og 26 blev dræbt og 42 såret i løbet af dagen.

Om eftermiddagen rettede nogle af kanonerne i Broager-batterierne pludselig deres ild mod Sønderborg, uden at der var givet civilbefolkningen i den åbne by noget varsel. Den første granat faldt kl. 16.30 i byens sydlige kvarter omkring rådhuset, og snart stod flere huse i flammer.

Malerisk
En københavnsk bladkorrespondent fortæller: "Da det begyndte at mørkes, havde jeg taget min post på en høj bakke bag byen. Et mere storartet og i al sin rædsel gribende panorama kan man ikke let tænke sig. Hele landskabet foran os var som dækket af krudtrøg, men igennem den så vi glimt af kanonerne fra Broager. De flammende bjælker, de brændende mure i Sønderborg stod aftegnede mod den mørke himmel så klar som noget ved illuminationslys fremstillet perspektivisk prospekt. Henover horisonten fløj de ildrøde granater, deres ildevarslende susen mindede os hvert minut om livets korthed, og det påfølgende brag, når de slog ned i byen, sagde os, at de havde anrettet den skade, hvortil de var bestemt. Det var et forfærdeligt, malerisk syn."

I den nordlige del gik livet sin vante gang trods bombardementet. Musikken spillede som sædvanlig uden for General Gerlachs kvarter, kl. 21 gik tappenstregen, og lidt senere marcherede afløsningen for skansebesætningerne gennem byen, syngende "Den tapre landsoldat". En officer, der sad på et værtshus i den del af Sønderborg, fortæller:

Velment
"Under ivrig diskussion om berettigelse af bombardementet på den åbne by udbryder opvartningsjomfruen: "Gud, der står et vindue åbent på 1. sal, der kunne let flyve en granat ind," og som en stormvind var hun oppe for at lukke vinduet. Da hun kom ned igen, modtoges hun af stormende latter, men hun var ikke den, der lod sig le ud for intet, og den nærmeststående, en svensk officer, fik en velrettet og velment kindhest."

Hovedkvarteret, der lå i nærheden af rådhuset, blev i løbet af aftenen flyttet uden for byen til Ulkebøl præstegård. De øvrige militære instanser måtte også evakueres, og Sønderborg Slot, der indeholdt magasiner af forskellig art, måtte rømmes.

Både de militære og civile tab var store. En af de første granater faldt midt i en kompagnikolonne af 16. Regiment på march gennem byen og dræbte og sårede alene 28 mand.

Afblæst
Hvad danskerne ikke vidste, var, at den voldsomme beskydning var en afledningsmanøvre for den planlagte overgang til Als. I løbet af natten var der bygget batterier langs kysten ved Ballegård, og 20.000 mand preussiske tropper stod parat til at gå i bådene. Men kort før operationen skulle begynde, blev den udsat. Det var blæst op, og prins Freidrich Karl turde ikke risikere en fiasko.

I Jylland var alt roligt.

Artikeloversigt

 
ForrigeNæste

February 1864

1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28

November 1863

            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30

December 1863

  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31

January 1864

        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Historiecenter Dybbøl Banke

Dybbøl Banke 16
DK-6400 Sønderborg

Telefon: +45 74 48 90 00
Email: info@1864.dk

Find os på facebook

Trip Advisor

  • TripAdvisor

Åbningstider

Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17

Dybbøl Mølle
Se åbningstider her

VPAC

Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.

Arkiv

  • juni 2022
  • april 2022
  • september 2019
  • august 2019
© 2017 Historiecenter Dybbøl Banke
  • Facebook
Scroll to top