1864-Tidende

Af Lars Lindeberg, 1964

Kl. 14 den 2. april 1864 åbnede preusserne ild fra deres nye batterier bag parallellen, og samtidig forstærkede Broager-batterierne deres skydning.

På besætningen i de danske skanser virkede det som et ildoverfald, og det kan ikke undre. De preussiske batterier afgav i alt 3.721 skud mod kun 48 dagen i forvejen. Granaterne anrettede betydelig skade på værker og materiel, og 26 blev dræbt og 42 såret i løbet af dagen.

Om eftermiddagen rettede nogle af kanonerne i Broager-batterierne pludselig deres ild mod Sønderborg, uden at der var givet civilbefolkningen i den åbne by noget varsel. Den første granat faldt kl. 16.30 i byens sydlige kvarter omkring rådhuset, og snart stod flere huse i flammer.

En københavnsk bladkorrespondent fortæller: "Da det begyndte at mørkes, havde jeg taget min post på en høj bakke bag byen. Et mere storartet og i al sin rædsel gribende panorama kan man ikke let tænke sig. Hele landskabet foran os var som dækket af krudtrøg, men igennem den så vi glimt af kanonerne fra Broager. De flammende bjælker, de brændende mure i Sønderborg stod aftegnede mod den mørke himmel så klar som noget ved illuminationslys fremstillet perspektivisk prospekt. Henover horisonten fløj de ildrøde granater, deres ildevarslende susen mindede os hvert minut om livets korthed, og det påfølgende brag, når de slog ned i byen, sagde os, at de havde anrettet den skade, hvortil de var bestemt. Det var et forfærdeligt, malerisk syn."

I den nordlige del gik livet sin vante gang trods bombardementet. Musikken spillede som sædvanlig uden for General Gerlachs kvarter, kl. 21 gik tappenstregen, og lidt senere marcherede afløsningen for skansebesætningerne gennem byen, syngende "Den tapre landsoldat". En officer, der sad på et værtshus i den del af Sønderborg, fortæller:

Hovedkvarteret, der lå i nærheden af rådhuset, blev i løbet af aftenen flyttet uden for byen til Ulkebøl præstegård. De øvrige militære instanser måtte også evakueres, og Sønderborg Slot, der indeholdt magasiner af forskellig art, måtte rømmes.

Både de militære og civile tab var store. En af de første granater faldt midt i en kompagnikolonne af 16. Regiment på march gennem byen og dræbte og sårede alene 28 mand.

Hvad danskerne ikke vidste, var, at den voldsomme beskydning var en afledningsmanøvre for den planlagte overgang til Als. I løbet af natten var der bygget batterier langs kysten ved Ballegård, og 20.000 mand preussiske tropper stod parat til at gå i bådene. Men kort før operationen skulle begynde, blev den udsat. Det var blæst op, og prins Freidrich Karl turde ikke risikere en fiasko.

I Jylland var alt roligt.