< 26. februar 1864 >
Afgørende beslutning
Preusserne vil belejre Dybbøl efter alle krigskunstens regler før erobringen.
Af Lars Lindeberg, 1964
I den fjendtlige lejr blev der truffet en vigtig beslutning den 26. februar 1864: Dybbøl-stillingen skulle belejres.
Lange forhandlinger var gået forud. Da prins Friedrich Karl rykkede ind i Sundeved i begyndelsen af februar, havde han fået frie hænder til at angribe Dybbøl-stillingen. Den allierede overgeneral Feltmarskal Wrangel, havde dengang ment, at det ville være tilstrækkeligt at beskyde stillingen med feltskyts som forberedelse til en storm, men prins Friedrich Karl var ikke enig med ham. Kun gennem en regelmæssig belejring, som det hed med et krigsteknisk udtryk, kunne man gøre sig håb om at erobre stillingen, erklærede prinsen.
Da feltmarskalen den 22. havde haft lejlighed til at overvære kampen foran skanserne, bøjede han sig for prinsens synspunkter, men i den given situation turde han ikke anbefale en belejring. Efter hans mening burde man nøjes med at holde stillingen indesluttet, så man kunne binde en stor dansk styrke som mulig.
Chefen for den preussiske generalstab, General Moltke, var enig med feltmarskallen om præmisserne, men ikke om konklusionen i denne betragtning. Da Østrig fortsat syntes at være modstander af en besættelse af Jylland, anbefalede Moltke belejringen af Dybbøl, og hans ord blev afgørende.
Preusserne gik straks i gang med forberedelserne til belejringen. Hjemme i Preussen tog man fat på at udruste en belejringspark med svære kanoner, ingeniørmateriel o.s.v.. og i Sundeved fik artillerioberst Colomier ordre til at udarbejde en plan for belejringen af den danske stilling.
Den danske overkommando svævede endnu i lykkelig uvidenhed om hvad der forestod, og dagen forløb uden større begivenheder på krigsskuepladsen.
