< 4. December 1863 >
Martskundgørelsen ophæves!
Skridtet foretages for at imødekomme krav fra Storbritannien og Det Tyske Forbund.
De mange politiske problemer som i øjeblikket holder Danmark i et jerngreb, har alle sin vigtigste kilde i Martskundgørelsen. Kundgørelsen stammer fra d. 7. marts i år og blev indledningen til de nuværende udenrigspolitiske konflikter, da Frederik 7. annoncerede regeringens planer om en ny forfatning kun for kongeriget og Slesvig. Det Tyske Forbund har siden marts protesteret mod kundgørelsen og har vedtaget en forbundseksekution, en besættelse af Holsten, der skal tvinge Danmark til at trække kundgørelsen tilbage. Også Storbritannien har krævet en ophævelse af Martskundgørelsen, hvilket tydeliggør stormagtens gradvise distancering fra den danske sag. Storbritannien ser en ophævelse af Martskundgørelsen som en betingelse for, at en fredelig løsning på konflikten om hertugdømmerne kan opnås. For at formilde udlandet har det danske statsråd derfor valgt at ophæve kundgørelsen. Som den danske konseilspræsident Hall flere gange har påpeget, vil en ophævelse af Martskundgørelsen næppe formilde de tyske stater nu hvor Novemberforfatningen er vedtaget. Forfatningen er resultatet af Martskundgørelsen og indeholder omtrent de samme punkter. Medmindre forfatningen også ophæves, vil det altså ikke ændre hertugdømmernes forhold til Danmark.
Lauenborg anerkender Christian 9. som retmæssig hertug
Hertugdømmet Lauenborg står lidt udenfor hele debatten om hertugdømmernes stilling. Til forskel fra Slesvig og Holsten har de danske regenter ikke arvet rettighederne til hertugdømmerne for mange hundrede år siden. På fredskonferencen i Wien i 1815 fik Danmark Lauenborg som erstatning for tabet af Norge og derfor stiller ingen spørgsmålstegn til Christian 9.s ret til hertugdømmet. Befolkningen i Lauenborg er heller ikke blevet ramt af den selvstændighedsbevægelse der i øjeblikket hersker i nabohertugdømmet Holsten og i den sydlige del af Slesvig. Således har Ridder- og Landskabet i Lauenborg vedtaget en erklæring, hvor Christian 9. anerkendes som retmæssig hertug.
Des eller dus?
Det danske samfund har udviklet sig meget i de seneste år. Med indførslen af Grundloven er alle blevet lige og armeen må også følge med denne udvikling. Indtil nu har officerer tiltalt menige med "du", mens menige har tiltalt officerer med "De". Krigsministeriet har nu vedtaget, at alle i den danske armé skal tiltales med "De", også de menige.
