< 30. marts 1864 >
Preusserne graver sig frem
Mod Dybbøl - Anlægger deres første parallel foran stillingen
Af Lars Lindeberg, 1964
Om morgenen den 30. marts 1864 fik de danske forposter i Sundeved øje på en lang jordvold ca. 1000 m foran skanserne, og i dagens situationsberetning fra overkommandoen hed det bl.a.: "Imod nogle arbejder, sandsynligvis sigtende til en parallel foran vore værker på venstre fløj, er der, når lejlighed tilbød sig, skudt fra vore skanser."
Overkommandoen havde gættet rigtigt, og det betød, at prins Freidrich Karl ville angribe Dybbøl-stillingen i overensstemmelse med datidens belejringsteknik. Han ville grave sig ind på stillingen, og først når han var nær nok, ville han storme.
Parallellen
Med skansekurve foran sig tildækning mod skansernes artilleri skulle hans pionerer i zig-zag grave sig frem i terrænet og undervejs anlægge paralleller, d.v.s. brede grave parallelt med skanselinjen.
Under gravearbejdet kunne parallellerne tjene som forsvarslinjer mod eventuelle danske udfald, og til sidst til dækning for storminfanteriet.
At prinsen havde gravet sine første løbegrave og sin første parallel i løbet af natten, var dog ikke ensbetydende med, at han havde opgivet planen om at gå over til Als og falde Dybbøl-stillingen i ryggen. Tværtimod. Forberedelserne skred frem. Men overgangen kunne mislykkes, og i så fald var der ingen anden mulighed end en "regelmæssig belejring" som det hed i den militære terminologi. Og hellere begynde for tidlig end for sent.
I løbet af dagen afgav Broager-batterierne 169 skud, og Skanse 2 kvitterede med 80. Dagens tab under beskydningen var en såret.
Overfaldet
Oppe i Jylland vandt danskerne en lille sejr, 32 Dragoner fra 4. Division venstre strejfkorps ved middagstid overfaldt en preussisk husarpatrulje på 38 mand, der holdt rast ved Hjortsballe Kro syd for Brande. Dragonerne, der var under kommando af sekondløjtnant Døcker, red i strakt karriere ind mod kroen, og efter en kort kamp tog preusserne flugten. Ti af dem blev taget til fange, danskerne slap med at få tre mand såret.
Og så kunne Dragonerne endda have fanget endnu flere fjender, hvis sekondløjtnanten havde været knap så ivrig. Inden han gik til angreb, havde han nemlig givet 13 Dragoner og 28 infanterister ordre til at lægge sig i baghold i en skov syd for kroen, men de nåede ikke frem i tide, så preusserne undslap.
