Varmen plagede os→ Vis oversigt

Svensk frivillig, løjtnant Otto Lindberg af Kungliga Westgöta Dals Regement, fortæller om udskibningen fra Kegnæs.

Klokken 2 eftermiddag ankom vi til Kegnæs og omkring kl. 3 førtes de sidste afdelinger over Draget. Efter forud truffen aftale mellem eskadrechefen og chefen for transportflåden, skulle ved en mulig vedblivende retræte alle marinens mindre fartøjer og kanonbåde placere sig ved fyrtårnsbroerne, for derfra at overføre infanteriet til linjeskibet 'Frederik VI' og fregatskibet 'Bellona', som lå for anker uden for de nævnte broer, i det broerne ved Østerby var anlagte, så artilleri og kavaleri samt trosset kunne embarkeres til transportflådens dampskibe og sejlfartøjer. Da denne disposition udførtes punktligt, foregik indskibningen med stor hastighed. 6. Brigade samt dele af 2. og 4. Brigade fik plads på ovennævnte skibe, som straks stod til søs, i begyndelsen bugseret af dampskibe.

Efterhånden som indskibningen skred frem og nye transportmidler ankom formindskedes besætningen langs Kegnæs nordre kyst. Ved hver formindskning iagttoges den forsigtighed, at de poster og posteringer, der kunne ses af fjenden, blev tilbage. 

Mange gange har jeg efterfølgende undret mig over, at jeg undkom slaget aldeles uskadt, thi kuglerne hvinede mig om ørerne til højre og til venstre. Omkring mig faldt kammeraterne som græsset for leen, mens alle kugler susede mig forbi. Den iagttagelse, at jo mere faren vokser desto mindre følsom bliver man over for kropslige anstrengelser, er fra og med denne dag for mig blevet en fast overbevisning. Vi, der som nu gennem fire timer har været gennem de yderste anstrengelser, skulle bagefter trække os tredve kilometer tilbage gennem de besværligste markafgrøder, thi alt stod nu i sin fuldeste flor på markerne. Raps og rug slyngede sig om ens ben, som ville planterne fastholde os. Alligevel mærkede man ikke til træthed; kun den stærke hede, som var på omkring 30 gader celsius i skyggen, plagede os.