Granaterne gjorde god virkning→ Vis oversigt

Premierløjtnant Johan Grønlund fra 6. Regiments 2. Kompagni fortæller om, da den danske styrke forlader Kegnæs Drej den 1. juli 1864.

Medens jeg var i færd med at afsende de fire dragoner (i det jeg besluttede at beholde kavalleriposten ved den nordlige ende af Draget for intet at forandre i stillingen), faldt der skud fra vore skytter i løbegravene omtrent et kvart i et. Det viste sig, at en fjendtlig kavalleriafdeling røde husarer på en halv eller mindst en kvart eskadron rykkede frem ad vejen fra Kegnæsgård, en del af dem jog hen imod vor kavalleripost, som trak sig tilbage; samtidig lukkedes palisaderingen og den derværende vagt gik til højre fløjdeling. 

Geværkugler i forbindelse med en granat drev imidlertid hurtigt kavaleriet tilbage; men straks efter rykkede fjendtligt infanteri, vel omtrent et kompagni - en stærk regnbyge med tykning vanskeliggjorde observationen - frem, besatte hegnet nord for Draget, med skytter og søgte ligeledes langs strandkanten for at få fodfæste på dette. Mindre sluttede afdelinger viste sig noget længere tilbage. Der åbnedes nu en heftig granatild på disse, navnlig fra de fem kanoner til højre, som havde det bedste skud, medens de forreste skytter samtidig beskødes af halvdelingen ved Draget og fra løbegravene, til dels også fra selve hovedstillingen. 

Granaterne, af hvilke de fleste var særdeles vel rettede, syntes at gøre god virkning, og det varede ikke længe, før fjenden i skyndsomhed trak sig tilbage. Tykningen og hegnene forhindrede os i at se, om han gik helt bort eller kun samledes længere tilbage.