Jeg lod folkene synge og tale højt→ Vis oversigt

Premierløjtnant Johan Grønlund fra 6. Regiments 2. Kompagni fortæller om forholdene ved Kegnæs Drej den 30. juni.

Eftermiddagen den 30. juni forløb roligt. Kun viste der sig kl. 3-4 tre fjendtlige officerer til fods, som ad vejen til Kegnæsgård begav sig til den nordlige ende af Draget, hvor kavalleriposten ved deres nærmelse havde trukket sig tilbage; den ene medførte et kort. Ved denne lejlighed bragtes alt i stilling, hoved ved hoved viste sig bag vort brystværn, kavaleristerne, som jeg havde ladet sidde op i den hensigt at sende dem frem over Draget, holdt ved huset til venstre således, at de kunne tage sig ud som teten af en større afdeling. 

Da de fjendtlige officerer efter et par minutter vendte om, lod jeg dem beskyde af den i løbegravene posterede sektion rigtignok på en afstand af over 600 meter. Kuglerne syntes imidlertid at nå dem, da de bukkede sig for hvert skud, og en af dem blev endog, som det lod til, såret.

Om natten mellem den 30. juni og 1. juli, som til sine tider var meget mørk, forefaldt der intet. Jeg lod halvdelingen på højre fløj hvert kvarter sende patruljer frem til kavalleriposten og indtil godt 350 meter videre; fra sektionen i løbegravene skødes et par poster frem til vandkanten.

Mandskabet i hovedstillingen tillodes at synge og tale højt, dels for at holde dem vågen og dels fordi jeg under de daværende forhold anså en smule støj for ret hensigtsmæssig; hele natten fra kl. 10 til daggry tilbragtes af folkene under sang og munterhed.