Pontonflåderne kunne bære en feltkanon→ Vis oversigt

Den preussiske ingeniørkaptajn Ernst Schütze, Østpreussiske Pionér-Bataljon No. 1, fortæller om udformningen og brugen af pontonflåder til flytning af tungt materiel over vandområder.

På Slien ved Slesvig, hvor jeg lå i kanton under våbenhvilen, gennemførte jeg forsøg med pontonflåder med kun to pontoner, som på alle måder fik et heldigt udfald. To pontoner kunne sammenkobles med godt 3,5 meters afstand.

Pontonflåden blev drevet frem af fire årer med hver to mand i samt to styrmænd og 2 mand i reserve, så det samlede færgemandskab bestod af 12 hoveder.

Der kunne foruden disse rofolk være plads til 8 - 9 heste og samme antal kavalerister, eller 4 heste og et stk. feltskyts med forstilling samt betjeningsmandskabet. Den samlede vægt ville så være knap 5 tons.

Nu var imidlertid kysten i begge farvande, Alssund og Als Fjord, så lavvandet, at vores fuldt lastede pontonflåder først i en afstand af 80 meter fra bredden havde den nødvendige vanddybde.

Der var for mig under disse omstændigheder ikke andet at gøre end at omkonstruere de såkaldte landingsbroer til ramper, der så skulle anlægges ude i vandet, således at den første brobuk blev sat dér, hvor der var den nødvendige vanddybde til de fuldt lastede pontonflåder.