Fjenden havde intet bemærket→ Vis oversigt

Ingeniørkaptajn Ernst Schütze fortæller om øjeblikkene før det preussiske angreb på Als.

Natten den 28. - 29. juni var ikke en af de lyse sommernætter, vi ellers i særdeleshed  finder omkring solhvervstid på disse høje breddegrader, hvor aftendæmringen langsomt overgår i morgendæmringen. Let skydække dækkede himlen og frembragte et mørke, som, specielt i skoven, gjorde de sidste forberedelsesarbejder væsentlig vanskeligere. I øvrigt var luften rolig og intet vindstød dæmpede den støj, som på vor bredside nu i betænkelig grad voksede.

Men derovre på den fjendtlige kyst, der lå som en mørk tågestribe foran os, var alt roligt og der syntes at herske dyb fred derovre. Det var uden for al tvivl, at vores forehavende ind til nu ikke var blevet fjenden bekendt, og det styrkede vores forhåbning om, at det store værk ville lykkes.

Det var nogle få minutter før klokken 2; ved siden af hver båd stod det infanteri og det færgemandskab, der skulle sætte over, og som for hvert enkelt fartøjs vedkommende var kalkuleret efter bådens størrelse. Med angste hjerter må så mangen have imødeset de næste minutter og i stilhed spurgt sig selv, hvad mon det næste øjeblik ville bringe dem? Det var en ny og uvant opgave, tropperne i dag var kaldt til.
 
Stilheden, som denne nat herskede på den fjendtlige bred, syntes at levere os bevis for, at danskerne ingen anelse havde om, hvad der skulle ske og skete hos os. Denne særdeles gunstige omstændighed fik løjtnant Perschmann til at foreslå, at jeg allerede nu skulle kunne påbegynde bygningen af pontonflåderne. Jeg gik med på dette og pålagde denne officer at fremføre de første 14 pontonvogne, aflæsse dem og bygge pontonflåderne med henblik på, hvis muligt, allerede efter første infanteribølge at kunne sætte heste over. Manøvren lykkes komplet; ved den nævnte officers energi og omsorg lykkedes det på blot tre kvarter i vandet at klargøre syv pontonflåder, så de hvert øjeblik kunne bringes i anvendelse.