Vi sikrede pontonbroen mod storme→ Vis oversigt

Den preussiske ingeniørkaptajn i den Østpreussiske Pionér-Bataljon No. 1, Ernst Schütze, fortæller om bygningen af den første pontonbro over Egernsund.

Efter at færgeforbindelsen mellem bydelene Egernsund og Alnor på hver side af sundet, som danskerne havde afbrudt under deres tilbagetog, var blevet genoprettet, og to bataljoner fra brigaden Canstein som befalet var overført med færgen, blev der slået pontonbro om morgenen den 17. februar under ledelse af kommandør for det Westfalske Pontonier-kompagni, kaptajn Krause.

Efter nogle nødvendige forberedelsesarbejder de første morgentimer den 17. februar, begyndte byggeriet med tilkørsel af pontonkolonne nr. 7 og udlægning af bredbjælker kvart over syv, og det var afsluttet kl. 9.

Den blev bygget med fjorten fods spænd og fra de to brobuk-stræk på denne side og til det ene på den modsatte side fik broen, hvis samlede længde var 144 meter med i alt 28 pontoner.

Med henblik på de heftige storme, der plejer at herske i disse farvande og deres pludselige omskiften som, ifølge lokalbefolkningen, får havet i smalle bugter og frem for alt i Egernsund til snart at stige med flere fod, snart at falde, måtte en solid forankring af broen overvejes, for så vidt en sådan kunne findes med de forhåndenværende midler. Derfor fik hver anden ponton såvel opstrøms som nedstrøms, hvis man ellers kan bruge denne betegnelse her, to sammenkoblede ankre, til hvilke der, på grund af sundets dybde, ganske enkelt blev forbundet tove.