Skansen var som et bølgende ildhav→ Vis oversigt

Artillerikommandør i Skanse 2, premierløjtnant Johan Ancker, fortæller om branden i Skanse 2's blokhus.

Den 17de april oprandt.

Efter to timers forløb, i hvilke vi havde fået det glatte lag, blev dette bjælkeværk pludselig skudt i brand på tre forskellige steder på en gang. Sprøjten, som vi holdt i beredskab, kom straks i virksomhed, men en fjendtlig granat gik igennem den, sårede mandskabet, og to minutter senere styrtede blokhuset sammen over brønden, hvorved al videre slukning blev gjort umulig.

En anden omstændighed gjorde sagen endnu værre: Mangfoldige fjendtlige projektiler var nemlig i løbet af de sidste uger trængt ind i blokhuset uden at eksplodere; efterhånden som ilden nåede dem, sprang de og rev de flammende bjælker med sig i volter på flere alen, og skansen dannede således kun et bølgende ildhav, ret som om vi skulle sættes på den yderste prøve og trænges fra alle sider, for om muligt at tabe modet eller komme i hede, hvor koldt blod og besindighed var os mest nødvendigt og tjenligt.

Til alt dette kom, at det blæste en lille storm, og da vinden bar over mod krudtmagasinet, var vi afspærrede fra adgang dertil, og her var således ikke andet for mig at gøre, end at samle det mandskab, der var tjenstdygtigt endnu, og bringe det i sikkerhed ud over broen.


Anker, Johan

Premierløjtnant, artillerikommandør i Skanse 2