Markerne var oversået med huller→ Vis oversigt

Underkorporal H. P. Henriksen, på vagt i Skanse 2 omkring den 5. april, fortæller om preussernes bombardement af Skanse 2

De tyske djævle beskyder os nu både i front og flanke. Granater og gloende kugler regner i uhyre mængde ned over os; de under os ikke et øjebliks ro, men tvinger os til stadigvæk at ligge og kigge opefter for at redde livet så længe som muligt. Da de sender projektilerne så villigt over til os - en 4-6-8 stykker i minuttet for eksempel den 2. og 3. april - er vi blevet så bekendt og fortrolig med deres krydsild, at vi øjeblikkelig ved hvorfra og hvorhen deres kugler når. 

Så såre den vagthavende mand - ham der står på udkig på skansen - ser lysglimtet af fjendens kanon, råber han "dæk", og på dette avertissement spidser hver mand øre, for af kanonens og projektilets dialekt at dømme, hvor ladningen er bestemt til.

Men trods al forsigtighed blev dog såre mange i de dage revne itu af granaterne. Hvor man end træder derovre på markerne ser man store, dybe huller i jorden, omtrent som en brakmark hjemme, hvor der graves fra sten, eller en flok svin i længere tid har gået og rodet.