Dansk deltagelse i ny krig?

En fransk udsending kommer den 1. august til København for at drøfte en mulig dansk militær deltagelse i krigen. Samtidig ankrer en fransk flåde på 8 panserfregatter op syd for Skagen som optakt til en landsætning af et fransk ekspeditionskorps og en blokade af de tyske østersøhavne.

Den danske folkestemning kræver dansk deltagelse i krigen! Forhandlingerne resulterer i et forslag om dansk deltagelse i krigen under forudsætning af at en stærk fransk flåde sikrer de danske farvande, samt at en fransk landgangsstyrke på 40.000 mand føres frem til østersøområdet. Den franske styrke skal i forening med et dansk korps på 20.000 mand angribe Preussen nordfra gennem Slesvig.

Der indløber nu alarmerende meldinger om store tyske sejre i Nordfrankrig. Den danske interesse for deltagelse i krigen kølnes, og sagen løber ud i sandet. Den 1. september lider en fransk armé et stort nederlag ved Sedan, hvor den franske kejser Napoleon III endda bliver taget til fange! Nederlaget udløser revolution i Paris, og kejserinden flygter til England.

Efter sejren ved Sedan koncentrerer tyskerne sig om at belejre Metz og Paris. Metz kapitulerer i slutningen af oktober, hvorefter tyskerne går mere offensivt til værks mod de resterende franske arméer. Paris overgiver sig den 27. januar 1871 og krigen slutter reelt den 28. februar 1871. Den 10. maj 1871 underskrives fredstraktaten i Frankfurt am Main.

Krigen mod Frankrig førte til den ønskede samling af de nord- og sydtyske stater. Den 18. januar 1871 udråbes den preussiske konge til kejser af de tyske fyrster i spejlsalen på slottet Versailles (lige udenfor Paris). Det nye tyske kejserrige er dermed grundlagt, og Berlin er det nye Tysklands hovedstad.

De sejrrige tyske troppers indtog i Berlin den 16. juni 1871.

 

© Centerleder Bjørn Østergaard, Historiecenter Dybbøl Banke.

Næste afsnit >