Weekender i januar og februar

Fryser du? Kom og hør hvor koldt soldaterne havde det i begyndelsen af 1864!

Weekender i vinterperioden åbner Historiecenter Dybbøl Banke ekstraordinært dørene til en rigtig vinterfortælling om krigen 1864, hvor vores veloplagte fortæller vil byde på en oplevelse for alle sanser.

Kulden bider i næsetippen, mens du holder soldatens gevær, og tidsrejsen bringer os ind blandt almindelige mænd på Dybbøls slagmark i 1864. Nøjagtig som dengang må vi sætte vores lid til, at den varme soldaterøl kan tø fingerspidserne op. Imens lytter vi til soldatens ord, for dengang som nu er der intet som en god fortælling til at fordrive krigens ventetid.

På denne tid af året får du hele pakken – ingen anden årstid er mere oplagt til et besøg i 1864 på Historiecenter Dybbøl Banke!

Åbningstider: Der er én fortælling henholdsvis om lørdagen fra kl. 13.00 – 15.00 og om søndagen fra kl. 11.00 – 13.00. Du kan møde op ½ time før. Dørene lukker, når rundvisningen begynder. Hvis du vil være sikker på at få plads, så bestil og betal dit besøg.

Praktiske informationer: HUSK! Varmt tøj og gode vinterstøvler. Historiecentret er en kold bygning og en del af fortællingen foregår udendørs.


Periode: 06.01.-25.02.2018

Program: Vinterweekender (lør)

TidAktivitet
13:00Oplev vinteren 1864

 

Program: Vinterweekender (søn)

TidAktivitet
11:00Oplev vinteren 1864