Sommerferieaktiviteter på Dybbøl Banke i Sønderjylland

Levendegørelse

Er du på udkig efter sommerferieaktiviteter i Jylland og måske nærmere bestemt i Sønderjylland? Så kan vi anbefale dig at besøge Historiecenteret Dybbøl Banke.

I skolernes sommerferie byder Historiecentret på mange oplevelser for både børn og voksne, når vi sætter fokus på den menige soldats skæbne og krigens menneskelige omkostninger. Bliv klogere på vores aktiviteter hen over sommeren lige her.

Aktiviteter i sommerferien for store og små

Kom og besøg soldaterbyen, der er bygget som en baraklejr fra 1864. Her kan du handle med marketenderen, bage pandekager efter feltkogebogen, få en snak med smeden og støbe en kugle, telegrafere og skrive et gammeldags foldebrev med blæk til familien eller kæresten, forsegle det og få det stemplet som feltpost fra Dybbøl.

Har du mod på nye oplevelser i sommerferien, så byder vi gerne velkommen indenfor hos Historiecenter Dybbøl Banke, hvor der er mange spændende sommerferieaktiviteter for børn og voksne. Her kan du blandt andet møde soldaten fra 1864 i det solide blokhus af tonstunge bombebjælker og se, hvad han har i sit tornyster. Læg dig i mandskabsbarakkens store halmsenge og lyt til en øjenvidneskildring fra en soldat, der var med i krigen. Vores sommerferieaktiviteter tæller også spændende våbenfortællinger. Men husk at holde dig for ørene, når vi skyder med de gamle forladegeværer!

Sommerferieaktiviteter til al slags vejr

Skulle det danske sommervejr byde på regn og blæst, så kan vi heldigvis også tilbyde indendørs sommerferieaktiviteter på vores historiecenter i Sønderjylland. Her viser vi nemlig filmene Dommedag for Danmark om krigen 1864 og Angrebet på Als om krigens afgørende slag den 29. juni 1864.

Vi anbefaler, at du afslutter dit besøg i sommerferien med en gåtur på Dybbøl Banke langs den danske skanselinje uden for Historiecentret.

OBS: Du kan også se nærmere på vores oplevelser og aktiviteter i efterårsferien, vinterferien og påsken.

Daglige aktiviteter i sommerferien foruden de programsatte fortællinger:

10:00 – 16:30: Lev som soldat i 1864. Støb en kugle, lav en pandekage og skriv et brev med pen og blæk.

11:00 – 16:00: Hør om soldatens tornyster og se nærmere på de gamle uniformer.

Åbningstider i sommerferien:

Hver dag fra kl. 10-17.

Praktiske informationer:

Husk godt fodtøj og evt. regntøj, da størstedelen af formidlingen foregår udenfor.

Der er plads til at spise medbragt mad i vores gård.

Hunde må gerne medbringes.


29.06.-18.08.2024

Program: Levendegørelse

Alle fortællinger annonceres ved opråb. Tiderne er cirkatider.

 TidAktivitet
10:40

Soldatens våben
Soldaten demonstrerer sit gevær.

11:00

Skanserne på Dybbøl
En kort fortælling om vores rekonstruerede skanse og de originale skanser, der ligger i landskabet omkring.

11:00

For Foreign Guests
A guided tour in our redoubt.

11:30

Kanonfortælling
Hvad kunne artilleriet i 1864?

12:30

Det kloge kvarter
Vi går i dybden med et spændende emne.

13:10

Børnefortælling
Historien om Danmarks modigste soldat. En skæbnefortælling for de mindste.

13:50

Skanserne på Dybbøl
En kort fortælling om vores rekonstruerede skanse og de originale skanser, der ligger i landskabet omkring.

13:50

For Foreign Guests
A guided tour in our redoubt.

14:30

Kanonfortælling
Hvad kunne artilleriet i 1864?

15:00

Historiens øjenvidne
En krigsdeltager fortæller.

15:30

Soldatens våben
Soldaten demonstrerer sit gevær.

16:10

Skanserne på Dybbøl
En kort fortælling om vores rekonstruerede skanse og de originale skanser, der ligger i landskabet omkring.