Foråret

Bemærk at i helligdagsferierne (Påske, Bededag, Kr. Himmelfart og Pinse) har vi et særligt udvidet program.

Besøg Historiecenter Dybbøl Banke og træd direkte ind i historien om krigen i 1864 mellem danskerne og preusserne. I vores autentiske skanserekonstruktion kan du for første gang siden 1864 gå rundt i et dansk skanseanlæg. Du kan blandt andet se det store blokhus bygget af tonstunge bombebjælker og gå ned i krudtkammeret, der som den eneste bygning i skansen var lavet af beton. Livet bag fronten kan du opleve i soldaterbyen, hvor der er mulighed for at prøve en telegraf og lægge sig i halmen i mandskabsbarakken.

Inde på Historiecentret kan du efter en kort introduktion til den politiske baggrund se filmen ”Stormdagen” om slaget d. 18. april.

Vi anbefaler at du afslutter besøget med en gåtur langs den danske skanselinje uden for Historiecentret.

Åbningstider:

Kl. 10 – 17.

Praktiske informationer:

Husk godt fodtøj.

Der er plads til at spise medbragt mad i vores gård.

Hunde må gerne medbringes.


Periode: 03.04.-29.06.2018

Program: Dagens fortælling (hverdage)

TidAktivitet
11:20Dagens fortælling
13:20Dagens fortælling
15:20Dagens fortælling
16:30Filmen Stormdagen

 

Program: Dagens fortælling (weekend)

TidAktivitet
10:30Soldatens våben og udrustning
11:15Soldatens dagbog
En skæbnefortælling fra 1864.
12:00Skanserne på Dybbøl
En kort fortælling om vor rekonstruerede skanse og de originale skanser, der ligger i landskabet omkring.
13:30Soldatens våben og udrustning
14:30Soldatens dagbog
En skæbnefortælling fra 1864.
15:00Skanserne på Dybbøl
En kort fortælling om vor rekonstruerede skanse og de originale skanser, der ligger i landskabet omkring.
15:45Soldatens våben og udrustning
16:30Filmen Stormdagen