Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

11. maj 1864

  • 4444Danmarksbastionen i Fredericia tegnet af den engelske kunstner Robert Landells den 8. maj 1864.
    BilledeTekst

  • 3333Efter kampen ved Helgoland mellem den danske Nordsø-eskadre og den forende østrigsk-preussiske eskadre den 9. maj 1864 sejlede de danske krigsskibe til Kristiansand i Norge for der at aflevere de døde og sårede fra kampen. De døde blev begravet på Kristiansand Kirkegård den 13. maj 1864, og 16 sårede blev behandlet på det derværende militærhospital. De øvrige sårede kunne behandles af skibslægerne ombord på skibene.
    BilledeTekst

  • 4444
    BilledeTekst

  • 3333Efter kampen mellem den danske Nordsøeskadre og den forenede østrigsk-preussiske eskadre den 9. maj 1864 ved Helgoland sejlede den danske eskadre til Kristiansand i Norge, hvor man bragte de døde og sårede i land.
    BilledeTekst

  • 4444Udsigt mod Prins Christians Bastion i Fredericia med ruinen af Voldmøllen tegnet af den engelske kunstner Robert Landells den 10. maj 1864.
    BilledeTekst

Våbenhvile

Imens skulle de krigsførende beholde deres stillinger.

Af Lars Lindeberg, 1964

Om aftenen den 11. maj 1864 roede en dansk officer over Alssund til det gamle danske nordre brohovede på Sundeved-siden. En preussisk officer modtog ham, og efter de havde bragt deres ure i overensstemmelse med hinanden, sejlede danskeren tilbage til Sønderborg.

Kl. 24 natten til den 12. maj 1864 trådte våbenhvilen i kraft; en dansk soldat skriver i et brev: "Næppe var klokken slået 12 (midnat) og våbenhvilen udtrompeteret  langs kysten af alle de preussiske horntudere, ensformigt og umelodisk, før preusserne stømmede ned til Sundet i store flokke og råbte over til os: "Hannemann" med en temmelig gemen tilsætning. Vi kunne ikke dy os, skønt det er forbudt, for at svare dem én gang "Kuk-kuk" (østrigernes den flakte ørns skældsord til preussernes enkelte do.), men så skulle du bare have hørt, hvordan knæveren gik på dem. Omsider blev de kede af at være gadedrenge og gik i seng. Åh, hvem der kunne komme en lille tur hjem i våbenhvilen."

Betingelserne
Ved Limfjorden og Lillebælt blev våbenhvilen også blæst ind. Den skulle foreløbig vare en måned, men senere blev den forlænget med yderligere 14 dage. De krigsførende parter skulle beholde deres respektive stillinger til lands og til vands og forpligtede sig til ikke at forstærke dem under våbenhvilen. Blokaden skulle hæves fra dansk side, og Østrig og Preussen skulle lade handel, samfærdsel og administration gå sin regelmæssige gang i Jylland og ikke hæve krigskontributioner.

Våbenhvilen var blevet aftalt på den konference i London, som England havde indbudt de krigsførende og visse neutrale lande til. Konferencen skulle nu søge at skabe fred, og det første skridt var, at våbnene midlertidig fik lov at hvile.

Om eftermiddagen var den danske nordsøeskadre nået til Kristiansand, hvor den blev modtaget med begejstring. Her blev de døde begravet og de sårede bragt i land, mens Orlogskaptajn Suenson sendte sit sejrstelegram  til marineministeriet i København.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook