Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

23. april 1864

  • 3333Portræt af den danske krigsminister i 1864 oberst Christian Carl Lundbye.
    BilledeTekst

Krigsministeren vil rømme Fredericia

Overgeneralen prøver at få ministeren fra ideen.

Af Lars Lindeberg, 1964

23. og 24. APRIL
Det danske hovedkvarter blev d. 23. april 1864 flyttet til Assens på Fyn, og ved ankomsten modtog den danske øverstkommanderende, General Gerlach, helt uventet følgende skrivelse fra Krigsminister Lundbye i København:
"Hr. General. Jeg er urolig for Fredericia. Uroen skriver sig derfra, at jeg ikke øjner nogen egentlig grund, hverken militær eller politisk, til at søge at holde den fæstning. Man må sikkert helst ganske forlade den, et foretagende, som jeg er villig til at gå ind på, hvis min mening er overensstemmende med Deres Excellenses i så henseende."

Bestyrtet
Næste morgen, den 24. april 1864 svarede General Gerlach telegrafisk på krigsministerens forslag således: "Efter Dybbøl-stillingens fald er Fredericia det eneste offensive punkt og formenes derfor ikke at burde rømmes. I alt fald bør fjenden først vise, at han alvorligt vil angribe fæstningen. Nærmere udtalelse skriftligt".

I sin skrivelse gjorde generalen opmærksom på, at Fredericia var langt stærkere en fæstning end Dybbøl-stillingen, og efter de erfaringer, der var høstet her, ville byen kunne holdes længe. Desuden ville Fredericia binde en stor fjendtlig styrke, så besættelsen af Jylland vanskeliggjordes. I så henseende spillede Fredericia, efter generalens mening, en meget større rolle end Als.

I vildrede
Oppe i Jylland fortsatte General Hegermann-Lindencrone sit tilbagetog, og for at skuffe fjenden besluttede han at sprede sine styrker over et stort område. Kun 1. Kavaleri-brigade skulle sættes over til Mors. 2. Kavaleri-brigade skulle gå over Limfjorden ved Ålborg. Vestre strejfkorps var efterhånden nået til Herning, Dahls kommando havde trukket sig nordpå til Kjellerup, mens Bechs kommando og østre strejfkorps havde besat henholdsvis Frijsenborg og Foldby.

Münsters Preussisk-østrigsk division fulgte kun langsomt efter. Generalen var i vildrede med, hvilken vej hans modstander gik. Selv rykkede han frem til Silkeborg og Skanderborg, så han forholdsvis hurtig kunne vende sig enten mod Viborg eller Århus, når han fik nærmere underretning.

Ved Ålborg var de danske ingeniørsoldater allerede i gang med at slå broer over Limfjorden, så de danske styrker hurtigt kunne bringe sig i sikkerhed på den nordlige bred, og alt jernbanemateriellet på den midtjyske bane blev ført til Skive, hvor man fjernede stempler og andre vigtige dele fra lokomotiverne, så fjenden ikke kunne få nytte af dem.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook