Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

3. april 1864

  • Sønderborgs brand under krigen 3. april 1864
    BilledeTekst

  • Civile flygter over hals og hoved fra Sønderborg under bombardementet af byen den 2.-3. april 1864.
    BilledeTekst

  • Sådan så Sønderborg ud efter bombardementet. Her ses hovedgaden med rådhuset i baggrunden.
    BilledeTekst

  • De preussiske batterier ved Gammelmark på Broagerland den 3. april 1864.
    BilledeTekst

Ikke til Als

Bombardementet af Sønderborg fortsætter

Af Lars Lindeberg, 1964

Det blæste stadig den 3. april 1864, så prins Friedrich Karl, der havde håbet på bedre vejr, måtte atter opgive sin plan om at gå over til Als for at falde Dybbøl-stillingen i ryggen. Og da preusserne nu anså det for givet, at danskerne havde opdaget forberedelserne, blev operationen definitivt opgivet.

I stedet ville prinsen nu koncentrere sig om belejringen af de danske skanser, og der blevet givet ordre til, at det svære skyts fra kystbatterierne ved Ballegård skulle opstilles i batterierne foran Dybbøl i stedet for det feltskyts, de hidtil havde været armeret med.

Branden
Branden i Sønderborg, der var slukket ud på morgenen, blussede atter op, da de preussiske batterier genoptog beskydningen. Der var en overgang tilløb til panik blandt de civile indbyggere, som var vendt tilbage til byen i den tro, at bombardementet var forbi. Samtidig gjorde den voldsomme storm det næsten umuligt for brandfolkene at blive herre over ilden, som bredte sig og efterhånden lagde et halvt hundrede bygninger i aske.

Under branden viste det sig, at en del soldater og civile benyttede lejligheden til at plyndre de forladte og ødelagte huse, og om eftermiddagen bemyndiges det kompagni af livgarder der holdt orden i byen, til at holde standret over enhver, der blev grebet på fersk gerning.

"Dagbladets" korrespondent på krigsskuepladsen P. V. Grive, skrev i sin reportage den dag:
"Jeg gennemvandrede Sønderborg for at se byen i den skikkelse, som den havde fået efter rigelig 36 tmers bombardement. De ellers så livlige gader var tomme. I midten af byen, i kvarteret fra rådhuset og opefter, så man ret, hvad et bombardements virkning har at betyde. Her havde de fortærende luer raset, her lå byen bogstaveligt i ruiner. Ikke et hus havde, så vidt jeg kunne skønne på denne strækning undgået at blive et bytte for det uhyggelige element. Hvorhen jeg vendte øjet så jeg kun rygende grushobe, faldefærdige skorstene, der ragede op imellem de brustne mure som monumenter på en stor kirkegård. Hist og her hang et skilt på en halvt nedfalden ydervæg og svajede for vinden. Det var det eneste mærke, hvorpå man kunne kende det sted, som få timer i forvejen havde været fuldt af levende, virksomme beboer."

Stormen
De preussiske batterier af gav i løbet af dagen 3.793 skud og anrettede også betydelig skade i skanserne. 10 blev dræbt og 33 såret under beskydningen. Skanse 2 svarede Broager-batteri med et par hundrede skud, mens de øvrige skanser rettede deres ild mod frontbatterierne.

Stormen, der hindrede preusserne i at gå over til Als, og som vanskeliggjorde slukningsarbejdet i årsag til Sønderborg, blev også årsag til at General Hegermann-Lindencrone atter måtte opgive at gå frem med 4. Division, han havde lovet overkommandoen. Han kunne simpelt hen ikke komme over Sallingsund.

I Jylland var der i øvrigt ro. Kun Vestre Strejfkorps rykkede frem til Matrup.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook

Læs desuden...