Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

21. marts 1864

  • En preussisk feltgudstjeneste ved Broager Kirke den 22. marts 1864.
    BilledeTekst

  • Kong Christian den 9. besøger Dybbølstillingen natten mellem den 22. og 23. marts 1864.
    BilledeTekst

  • Sådan ser Prinsessegade i Fredericia ud efter to dages bombardement. Træsnit i Illustreret Tidende.
    BilledeTekst

Ville true Fredericia til at overgive sig

Feltmarskal Wrangel opfordrer Fredericia til at kapitulere, men svaret er nej. Kongen besøger Dybbøl-skanserne og er nær ved at blive ramt af granat.

Af Lars Lindeberg , 1964

Bombardementet af Fredericia fortsatte den 21. marts 1864 og voldte i løbet af dagen store ødelæggelser i byen. Men kl. 13 blev skydningen pludseligt indstillet, og en preussisk parlamentær meldte sig hos de danske forposter med et brev fra Feltmarskal Wrangel til Fredericias kommandant, General Lunding. Brevet lød således:
"Unyttig blodsudgydelse og den uundgåelige ødelæggelse, som enhver belejring af en fæstning medfører, bestemmer mig til at opfordre Deres Højvelbårenhed til at træde i underhandling med mig på et for garnisonen ærefuldt grundlag. Den officer, som overbringer denne skrivelse, har befaling til at vente på svar til kl. 2. Indtil da vil batterierne tie. Jeg forsikrer ved denne lejlighed Deres Højvelbårenhed om min højagtelse."

Opgivet
General Lunding svarede: "Efter at have modtaget Deres Excellenses skrivelse kl. 1.45 har jeg den ære at svare Deres Excellense, at jeg ingen myndighed har til at føre underhandlinger af den art. Modtag, hr. Marskal forsikringen om min højagtelse?.

Så snart svaret nåede frem, begyndte bombardementet igen, og i Fredericia forberedte man sig ppå endnu en søvnløs nat, men ved mørkets frembrud tav kanonerne. Feltmarskal Wrangel havde opgivet forsøget på at erobre fæstningen.

Under de to dages bombardement havde garnisonen lidt et tab på 19 døde og 42 sårede, heri medregnet tab under småkampe foran fæstningen. Civile tab: 1 mand og et barn dræbt, 3 mænd og 1 kvinde såret. 93 ejendomme i byen var beskadiget, 35 helt nedbrændt, blandt andet garnisons-sygehuset, hvor der lå 200 syge og sårede.

På Dybbøl var dagen gået uden at en eneste var blevet dræbt eller såret. I løbet af natten var de værste skader fra beskydningen dagen i forvejen blevet repareret, og der havde endog været tid til at forstærke brystværn og dækningsvolde. Broager-batterierne affyrede nemlig kun 107 skud, danskerne 66.

Den 22 marts 1864 indskrænkede tabet i Dybbøl-stillingen sig til 1 såret. Virkningen af den fjendtlige ild var noget mindre end de foregående dage, så alle skader blev hurtigt udbedret. Broager-batterierne afgav 127 skud, danskerne 77.

Heldigt
Om aftenen besøgte kongen stillingen, blandt andet Skanse 2. Det var Løjtnant Castenschiold, der havde kommandoen den nat. Han Fortæller: "Under arbejdet på at udbedre skansen om natten fik vi undertiden en granat, men mange kom der ikke, og havde man gode observationsposter, sinkede det ikke synderligt. Da kongen kom ind i skansen, ventede vi netop en granat. Infanteribesætningens chef, Kaptajn Drastrup, modtog kongen og underrettede ham om, hvor der var den bedste dækning. Men kongen lod , som om han ikke hørte ham. Det var så meget uhyggeligere, som kongen stod på det mest udsatte sted. Vi stod alle i stærk spænding, indtil kongen trak sig tilbage. Et par minutter efter kom granaten ? og slog ned på de plet, hvor kongen havde stået."

4. Division, der stadig stod nord for Limfjorden, udsendte den dag et venstre strejfkorps, et lille kommando på to eskadroner og et kompagni der fik til opgave at rykke ned i Jylland og forurolige fjenden, som østre strejfkorps hidtil gjorde.

Foran Fredericia var alt roligt, bortset fra at 7. Regiment ankom fra Als. Det blev sendt af sted som forstærkning for garnisonen, da alt tydede på, at fæstningen ville blive angrebet.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook