Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

13. marts 1864

  • Transport af svær preussisk 24-punds kanon (~15 cm) fra Dynt og ud til de nyanlagte kanonstillinger ved Gammelmark.
    BilledeTekst

  • Sønderborg Havn med pontonbroen, hvor danske tropper passerer over til Dybbølstillingen.
    BilledeTekst

Første skud mod Broager

Dansk underkorporal åbner artillerikampen om Dybbøl.

Af Lars Lindeberg , 1964

Det var en dansk underkorporal, der åbnede artillerikampen om Dybbøl-skanserne. Om eftermiddagen den 13. marts 1864 skød han fem skud med en riflet 12-punds kanon i Skanse 2. I et brev til en ven i København skriver han dagen efter: "Nu har jeg lugtet krudtet og er bleven mærket af røgen. Min kanon er den første, der har skudt på tyskerne. I går eftermiddags skød jeg 5 skud. Det andet og især det fjerde, jeg gjorde, var udmærket. For det fjerde skud råbte mine kammerater "bravo" for mig, og officererne tilbød mig deres kikkerter, at jeg kunne se, hvorledes fjendens stilling var. Vi skød på 3900 alen over Vemmingbund. Fjenden besvarede os 2 eller 3 skud ? Jeg ligger på halm og skriver på et tornyster, det er ikke just nogen magelig skrivepult. Hils alle, som De plejer van at hilse, underkorporal J. L. Hansen, 4. Batteri nr. 27, Batteri Kauffmann".

Preusserne besvarede ilden med feltkanoner. Det tunge skyts var netop ved at blive transporteret ud på Broagerland den dag, men endnu ikke bragt på plads.

Overfald
Om morgenen havde preusserne overfaldet de danske forposter på Dybbøl-stillingens højre fløj. Skjult af mørket og et stærkt snefog stormede de pludselig under hurraråb frem mod danskerne uden at skyde. Forposterne blev kastet tilbage, og da preusserne en halv time efter trak sig tilbage, opgjorde danskerne deres tab til 31 mand.

Vejret var heller ikke for godt i Nordjylland, hvor 4. Division var nået til Skive. General Hegermann-Lindencrone havde regnet med at kunne gå over til Mors den dag, men på grund af stormen måtte al sejlads i Salling Sund indstilles. Generalen vidste ikke, at østrigerne allerede var gået tilbage til Vejle, så han troede, at alle hans anstrengelser for at unddrage sig fjenden havde været forgæves. Som hans tropper nu stod med ryggen mod Limfjorden, ville et angreb af en overlegen fjende let kunne udvikle sig til en katastrofe.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook

Læs desuden...