Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

23. januar 1864

    Storbritannien foreslår seksugers frist

    En yderst positiv britisk udenrigsminister bakker op om det danske forslag.

    D. 21. januar gjorde Danmark et sidste forsøg på at nå til enighed med Preussen og Østrig, da regeringen bad de tyske stormagter om mere tid til at trække Novemberforfatningen tilbage. Denne anmodning har Storbritanniens udenrigsminister Russell nu lagt sin vægt bag. Via de britiske gesandter i henholdsvis Berlin og Wien har han henvendt sig til de preussiske og østrigske regeringer med anmodningen om at give Danmark en frist på seks uger, fra d. 1. februar at regne, til at ophæve Novemberforfatningen. Russell tror på, at det danske forslag kan forhindre en krig, især hvis de neutrale stormagter støtter om forslaget. Støtten er kun moralsk og strækker sig altså ikke til aktiv deltagelse i en eventuel krig, men som Russell ser det, vil denne næppe bryde ud, hvis Danmark trækker Novemberforfatningen tilbage indenfor de seks uger. 

     

    * * *
    Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook