Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

28. december 1863

    Kong Christian 9. accepterer regeringens fratræden

    Tidligere kirke- og undervisningsminister Ditlev Monrad skal forsøge at danne en ny regering.

    Den gamle regering under konseilspræsident Hall meddelte d. 24. december at den gik af, og det har kongen nu accepteret. Kongen havde ellers foreslået, at regeringen kunne fortsætte og blot skifte enkelte ministre ud, men det ville regeringen ikke acceptere. Kongen har derfor accepteret regeringens fratræden og i et brev til Hall udtrykt håb om, at flere af regeringens medlemmer vil fortsætte i den nye. Det er ingen hemmelighed at Christian 9. ønsker en regering bestående af helstatsmænd, men det er op til Monrad at sammensætte den. 
    Danmarks nye konseilspræsident Ditlev Monrad er født i 1811 og uddannet teolog. Han har været både biskop og redaktør for Fædrelandet, men Monrad er dog mest kendt for sit politiske virke. I 1848 skrev han det første og meget demokratiske udkast til Junigrundloven og har siden været kendt som en af grundlovsfædrene. Ditlev Monrad er nationalliberal, men er nok den af de afgående ministre der står tættest på helstatspolitikken.

    Konkurrerende forslag på Forbundsdagen
    Prins Frederik af Augustenborgs sag vinder større og større tilslutning i de små tyske stater og er også stærkt udbredt blandt befolkningen i Holsten, der nu er besat af tyske tropper. Prinsens støtter vil gerne have, at Det Tyske Forbund også besætter Slesvig, så begge hertugdømmer kan overdrages prinsen af Augustenborg. De tyske stormagter Preussen og Østrig er begge store modstandere af Augustenborgeren, og vil gerne forhindre, at folkebevægelsen overtager hertugdømmerne. På dagens møde i Det Tyske Forbunds forbundsdag har Preussen og Østrig derfor foreslået en besættelse af Slesvig med det formål at tvinge Danmark til at trække Novemberforfatningen tilbage, og dermed sikre opretholdelsen af Londontraktaten fra 1852. Opretholdes denne traktat, kan prinsen af Augustenborg ikke blive regent. Forslaget er oprindeligt østrigsk, men passer fint ind i den preussiske ministerpræsident Bismarcks plan for hertugdømmerne. Han ønsker at løsrive hertugdømmerne fra Danmark og foreløbigt lade dem styre af preussiske og østrigske besættelsestropper. På sigt skal hertugdømmerne lægges direkte ind under preussisk styre. Udføres det østrigske forslag, kan Slesvig besættes uden større protester fra de neutrale stormagter. Danmark vil højst sandsynligt forsvare Slesvig og krigen vil bryde ud. Dermed ophæves Londontraktaten automatisk og Christian 9. mister sin ret til hertugdømmerne.

    På samme møde har de stater der støtter prinsen af Augustenborg stillet et konkurrerende forslag. De vil gerne opfylde folkebevægelsens ønske og overdrage hertugdømmerne til prinsen af Augustenborg. De foreslår, at forbundstropper skal besætte Slesvig, for at beskytte de rettigheder der er knyttet til hertugdømmet. Disse rettigheder tilhører naturligvis prinsen af Augustenborg, der så kan indsættes som hertug. Forbundsdagen har valgt at overdrage forslagene til et udvalg, så det vides endnu ikke, hvilket forslag der bliver vedtaget.

     

    * * *
    Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook