Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

18. november 1863

    Novemberforfatningen stadfæstes!

    Christian 9. har underskrevet den nye forfatning, men fralægger sig ansvaret for følgerne.

    De seneste dages store spørgsmål om hvorvidt kongen ville underskrive forfatningen, har i dag fået sit svar. Efter en debat på statsrådsmødet, har Christian 9. underskrevet og dermed stadfæstet Novemberforfatningen. Det er nu ikke sket med kongens gode vilje. Ud over den naturlige modvilje han føler mod et Danmark til Ejderen, er han meget påvirket af de seneste dages advarsler. Især den britiske gesandts udtalelse om, at en underskrift vil gøre det væsentligt mere kompliceret at finde en fredelig løsning har skræmt kongen. Han frygter, at Danmark efter stadfæstelsen vil blive tvunget til at trække Novemberforfatningen tilbage, hvilket vil være yderst pinligt for landet og i særdeleshed kongen selv. Underskriften er derfor sat med den mundtlige tilføjelse, at ansvaret derfor tilfalder regeringen. Konseilspræsident Hall og hele det danske ministerium giver Novemberforfatningen deres fulde støtte og tager gerne ansvaret for de udenrigspolitiske forviklinger den næste tid vil byde på.

    Bismarck og hertugdømmerne
    Siden prins Frederik af Augustenborg udråbte sin slesvig-holstenske regering d. 16. november, er hans sag gået sin sejrsgang i alle de tyske småstater. Langt de fleste regenter i Tyskland står bag prinsen og ønsker ham indsat som hertug af Slesvig-Holsten. Også den preussiske kongefamilie er tilhængere af prinsen af Augustenborg, der i dag har været på besøg hos Kong Wilhelm af Preussen. Kong Wilhelm har dog ikke givet sin officielle støtte til Frederik af Augustenborg, da Preussen som underskriver af Londontraktaten 1852 er bundet af denne. Tronfølgen, og dermed Christian 9.s ret til hertugdømmerne, blev fastsat i denne traktat, så støtter Kong Wilhelms en anden som regent, bryder han traktaten. Den preussiske politik fastsættes desuden af ministerpræsident Otto von Bismarck, og han er stor modstander af prinsen af Augustenborg, hvis krav modarbejder Bismarcks plan for hertugdømmerne. Bismarck vil lægge hertugdømmerne direkte ind under Preussen. Med denne udvidelse vil Preussen blandt andet kunne udvide sin magt til søs og dermed opnå at blive den dominerende stat i Det Tyske Forbund. Kan Preussen ikke vinde hertugdømmerne, foretrækker Bismarck status quo, hvor de bliver på danske hænder. Bismarck vil altså ikke støtte prinsen af Augustenborg, og den eneste anden mulighed i det nuværende politiske klima er at fastholde Londontraktatens gyldighed og de lignende aftaler som Preussen og Danmark indgik i  1851-1852, så det har han valgt at gøre. Dette træk sikrer Preussens fortsatte gode forhold til de andre stormagter, men det giver også Preussen mulighed for at forsvare Londontraktaten med magt, nu hvor Danmark har valgt at bryde den. En god anledning til væbnet konflikt er forbundseksekutionen, Det Tyske Forbunds planlagte besættelse af Holsten, så det kan forventes at Bismarck vil støtte denne fremover.

     

    * * *
    Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook