1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Grav for to hannoveranere faldne i 1848
ID 4853. Graven ligger på Nybøl Kirkegård ved kirkens østgavl sammen med tre andre gravsteder.
Inskription:
Hier ruhen 2 Tapfere Hannoveraner gefallen in den Kämpfen 1849
Under de store Linde ved Kirkens Østgavl ligger to hannoveranere begravet, som faldt den 5. Juni 1848 in Træfningen ved Nybøl. Graven var i en lang Aarrække forsvunden. "Deutsche Kriegsgräberfürsorge" sendte 1924 en sten (Kunstgranit) til graven med følgende Indskrift: Hier ruhen 2 Tapfere Hannoveraner gefallen in den Kämpfen 1849.
Årstallet er ikke rigtigt, de faldt i 1848. Herom berettes i Nybøl Kirkebog:
"Den 6. Juni 1848 begravede hannoveranske Soldater paa Nybøl Kirkegaard ved Øster Enden af kirken, lige ud for Vinduet, tvende faldne medsoldater, og bare ladet sætte paa Graven et Trækors med følgende Insskrift: Hier ruhen die Infanteristen vom Königl. Hannoverschen 6ten Inft. Regt. A. Vollmann, Edelkamp. Beide fanden nach tapfere Gegenwehr, vom mehrere Kugelen getroffen, bei Nübel den 5.6.1848 ihren Tod."
Endvidere beretter kirkebogen, at bayerske soldater den 13. April 1849 begravede deres samme dag faldne fire Kammerater ved østenden af Nybøl Kirke og rejste to trækors paa Graven. De faldne er korporal Loth og jægeren Schmidt, Kou og Daller af 2. Bayerske Jægerbataillon.
Kilder:- Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als"
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.