1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Major af 20de Inf. Reg. S. P. L. Schack
ID 432. Major Sophus Peter Larsenius Schack var kommandør for 20. Regiments 1. Bataljon. Han deltog i den danske 8. Brigades modangreb den 18. april 1864 under den preussiske storm på Dybbølstillingen. Han blev ramt af en geværkugle, som gik gennem hans ene lunge. En menig dansk soldat forsøgte at redde Schack tilbage, men under dette forsøg ramtes Schack af en granatstump, som knuste hans højre arm og 3 ribben. Hårdt såret blev han sejlet til København, hvor han blev indlagt på Sølvgadens Kasernes lazaret. Han døde den 21. april 1864.
Schack blev begravet på Garnisonskirkegården i København den 29. april 1864. Han blev 52 år og efterlod sig en hustru.
Træsnit bragt i bla. "To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864".
Bragt første gang den 3. juli 1864 i Illustreret Tidende nr. 249, 5. bd.
Kilder:- "To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864".
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.