1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Capitain af 2det Inf. Reg. S. U. R. Lundbye
ID 429. Kaptajn Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye ved 2. Regiment var den 18. april chef for regimentets 2. Bataljon i stedet for major Johan Ditlev Høst, der var syg. Lundbye ledede forsvaret af den danske Skanse 4 under kampen den 18. april 1864. Efter skansen var omringet og prøjsiske tropper var trængt ind i selve skansen, overgiver han sig med hele skansebesætningen.
Premierløjtnant Gjørup hævder i kompagnirapporten, at kaptajn Lundbye efter at have råbt "pordon" (overgivelse) rammes af en geværkugle fra en rasende preussers side. Kaptajn Lundbye var død på stedet. Lundbye blev begravet på Garnisons Kirkegård i København den 27. april 1864. Han blev 43 år og efterlod sig kone og fem børn.
Træsnit bragt i bla. "To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864".
Bragt første gang den 3. juli 1864 i Illustreret Tidende nr. 249, 5. bd.
Kilder:- "To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864"
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.