1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted med 7 danske soldater i 1848
ID 2399. Graven befinder sig på Nybøl Kirkegård og er markeret med en sleben granitsten.
Inskription:
Denne sten satte det danske Folk over 7 trofaste Sønner som hengave Livet for Fædrelandet i Aaret 1848.
A. D. Cohen skrev i supplementet til "Krigen 1850 og de Faldnes Minde" side 12: Omkring paa markerne i Nybøl Sogn var fra Træfningen den 28. Mai og 5. Juni 1849 [bør stå 1848] begravede 7 danske Krigere, hvis afsjælede Legemer bleve opgravede, lagt i Kiste og jordet paa Nybøl Kirkegaard, hvilken Sørgehøjtideligehd har fundet Sted den 1. Februar 1852, efter Foranstaltning af Bønderne i Sognet, og hvortil der havde indfundet sig en Forsamling af 1200 Mennesker af alle Klasser, saasom en talrig Repræsentation af Armeen, Magistraten fra Sønderborg, Omegnens Præster og Embedsmænd og en talrig Mængde af alle Folkeklasser. I højtidelig Procession bleve Ligkisterne fremførte foran Alteret i Kirken, hvor Pastor Karstensen fra Dybbøl har holdt en højtidelig Tale, ved Graven har Stedets Sognepræst forrettet Jordpaakastelsen og en Militærkommando fra Sønderborg har givet den militære Salut. Resterne af de 7 Lig blev iflg. Nybøl Kirkebog samlet i to Ligkister og bisat i den fælles Grav. Af de Faldne danske Soldater kendes kun de tre: 2. Forstærkn. Batl. 1. Kp. Menig No. 111, Niels Jørgensen, Stoustrup, død 6.4.1849 2. Forstærkn. Batl. 2. Kp. Menig No. 204, Peter Andersen, Slagbølle, død 6.4.1849 2. Forstærkn. Batl. 4. Kp. Menig No. 104 Rasmus Frederiksen, Østeralling, død 6.4.1849 Paa dersamme Marker fandtes ogsaa tre tyske Krigere begravede, hvis afsjælede Legemer ligeledes ere opgravede, lagde i Kiste og med christelige Ceremonier begravede i Stilhed Løverdagen i forvejen. Denne Grav kendes ikke mere. Derom berettes i Nybøl Kirkebog: "Den 31. Januar 1852 blev tre tyske Soldaters Ben jordede paa Nybøl Kirkegaardi en Ligkiste efter at man havde samlet dem paa de Steder paa sognets Marker, hvor de i Kampens Aar 1848 var falden og bleven begravede.
Kilder:- Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als" nr. 179
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.