1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted med 2 danske faldne fra 1849
ID 2354. Graven er markeret med granitsten, hvorpå der er anbragt en marmorplade med sort skrift. Graven befinder sig på Ullerup Kirkegård.
Inskription:
Denne sten satte det danske Folk over to trofaste sønner som faldt for Fædrelandet den 5. og 6. April 1849.
Disse to faldne blev af fjenden begravet på stedet, hvor de faldt. Menig nr 169 ved 10. Bataillons 1. Kompagni, Hans Christian Schmidt, begravet på marken ca 1 km vest for Ullerup Kirke. Graven lå ved Avnbølsned. Han faldt den 6. april. Jæger nr 129 ved 2. Jægerkorps 1. Kompagni, Niels Paulsen, Sølperup, blev begravet i Ladkær skov under et stort bøgetræ. Han faldt skærtorsdag den 5. april 1849. Den 9. april 1852 blev ligene gravet op og ved en højtidelighed begravet i den fælles grav. Stenen blev sat samme år.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.