1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gørslev Kirke: Mindetavle
ID 10892. Mindetavle i Gørslev Kirke over en fra sognet falden i Krigen 1848-51.
På mindetavlen står:
Jacob Jensen født i Gjørslev d. 30. April 1825 af forældrene Gaardmand Jens Hansen og Hustru MArie Olsdatter, tjente i den Kongelige Livgarde tilfods, fandt Hædersdøden i Slaget ved Idsted den 25. Juli 1850.
Det skal ei skee, saa lød vor Konges Røst / at Danmarks Riges gamle Skjel forrykkes / som Gjensvar lød fra alle Danskes Bryst: / Den Udaad skal ei Vold, ei Rænker lykkes / og Landets Sønner drog med Jubel ud / om Thyras gamle Gjerde troe at hegne / og Retfærds Sag med Seir velsigned Gud / men mange bolde Helte maatte segne / blandt deres Tal vor brave Jacob blev / i mangen Dyst han uforfærdet standed / i Idsted-Slag han med sit Blod beskrev / sin Kjerlighed til Drot og Fædrelandet / Tak være Hver som for vor Moder kjær / streed hellig Kamp! Tak være alle Brave! / men Tak og Hæder være dem især / somn offred Kjerlighedens største Gave / med Lyst de gik i Døden for vor Fred / Gud i sin Himmel glæde deres Sjæle / her lønner dem vor Tak, vor Kjerlighed / og aldrig uddøer deres Eftermæle.
Denne Tavle er bekostet af Familiens deeltagende Venner og erkjendtlige Sognebeboer og ophængt den 23. Marts 1851.
Om personen på mindetavlen:
Garder ved Livgarden til fods, 2. kompagni, nr. 97 Jacob Jensen, født 30. april 1825 i Gørslev, Gørslev sogn, savnet efter kampene ved Isted 25. juli 1850. Søn af gårdmand Jens Hansen og Marie Olesdatter.
Kilder:- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.