1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Hvedstrup Kirke: Mindetavle
ID 10886. Mindetavle i Hvedstrup Kirke over sognets 7 faldne i Krigen 1848-51.
På mindetavlen står:
For Danmarks Folk og Konge tro de stred,
og de har Krav paa herligt Eftermæle.
De gik med Sang i Døden for vor Fred -
Gud lønne dem og glæde deres Sjæle!
Paa helligt Sted skal deres Navne staae,
De ihukommes skal i vore Bønner.
Gud lader gamle Danmark ej forgaae
mens danske Mødre føde Heltesønner.
1. Victor Christian Robertson frivillig Herregaardsskytte, faldt ved Dybbøl 5. Juni 1848.
2. Ole Ludvigsen, Hvedstrup, Garder dødeligt saaret ved Uderup 6. April - død d. 7. 1849.
3. Peder Jørgensen, Marbjerg, af 1. Reservejægercorps død paa Billeshauge 30. Juni 1849.
4. Ole Jensen, Fløng, af 1. Jægercorps faldt ved Fredericia 6. Juli 1849.
5. Hans Nicolaj Robertson, af 12. Bataillon faldt ved Isted 25. Juli 1850.
6. Jens Jensen, Herringløse, af 12. Bataillon faldt ved Isted 25. Juli 1850.
7. Hans Hendrik Jakobsen, af 1. Forstærk. Bat. døde efter slaget ved Isted i Slesvig den 12. August 1850.
Om personerne på mindetavlen:
- Frivillig herregårdsskytte ved De ridende Jægere, 1. kompagni, nr. 61 Victor Christian Robertson, født 22. januar 1815 i Kildebrønde, Kildebrønde sogn, konfirmeret 1829 i Fløng, faldet ved Nybøl 28. maj 1848, begravet på Sønderborg kirkegård 30. maj. Søn af skolelærer og kirkesanger Johan Frederik Robertson og Sophie Magdalene Aulum. Flyttede med forældrene til Fløng skole. Bror til nedennævnte Hans Nicolaj Robertson. Cohen 1848/99: Robertson.
- Garder ved Livgarden til fods, 3. kompagni,, nr. 153 Ole Ludvigsen, født 26. marts 1821 i Hvedstrup, Hvedstrup sogn, konfirmeret 1835, såret ved Ullerup 6. april 1849, død på Augustenborg lazaret 7. april, begravet på Augustenborg kirkegård 10. april. Søn af husmand Ludvig August Larsen og Lisbeth Jensdatter. Cohen 1849/101: Ole Ludvigsen Hvedstrup.
- Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 3. kompagni, nr. 162 Peder Jørgensen, født 28. januar 1819 i Marbjerg, Fløng sogn, konfirmeret 1833, død af mania på Billeshave lazaret 30. juni 1849, begravet på Vejlby kirkegård 3. juni. Søn af husmand Jørgen Pedersen og Dorthe Andersdatter. Cohen 1849/131: Peter Jørgensen Marberg.
- Underjæger ved 2. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 128 Ole Jensen, født 9. oktober 1825 i Fløng, Fløng sogn, konfirmeret 1840, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af husmand Jens Larsen og Birthe Pedersdatter. Cohen 1849/120: Ole Jensen Flyng.
- Menig ved 12. lette Infanteribataljon, 4. kompagni, nr. 341 Hans Nicolaj Robertson, født 8. januar 1824 i Fløng, Fløng sogn, konfirmeret 1838, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af skolelærer og kirkesanger Johan Frederik Robertson og Sophie Magdalene Aulum. Cohen 1850/63: Hans Nicolai Robertsen Fløng (København).
- Underkorporal ved 2. lette Infanteribataljon, 3. kompagni, nr. 55 Jens Jensen, født 18. maj 1826 i Herringløse, Hvedstrup sogn, konfirmeret 1840, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af husmand Jens Pedersen og Maren Jensdatter. Cohen 1850/4: Jens Jensen Herringløse (Roskilde amt).
- Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 3. kompagni, nr. 161 Hans Henrik Jacobsen, født 20. september 1826 i Herringløse, Hvedstrup sogn, konfirmeret 1841, død af tyfus på Schleswig lazaret 11. august 1850, begravet på Friedrichsberg kirkegård 14. august. Søn af skolelærer og kirkesanger Jacob Jørgen Jacobsen og Christiane Joachimine Rithmer. Cohen 1850/84: Hans Henrik Jacobsen (København).
- Foto: Torben Thorsen (2023)
- tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.